Hygge med Bonzo

9. august 2013

Vores lille familie var ude og hygge ved vandet her forleden. Bonzo hygges sig rigtigt meget, han elsker at være i vandet og pjaske rundt med Tobias. Liva og jeg stod og nød solen 🙂

9. august 201320. september 2017 nataschaAlt muligt blandet, Liva og jegBonzo, familie, hygge, Liva, Tobias, Ude

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar

Navn *

E-mail *

Websted

Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

Informer mig om nye kommentarer via e-mail.

Giv besked om nye indlæg via e-mail.

Indlægsnavigation

Previous Post Sjov med far

Next Post Vi forsætter med at være forkølet

Velkommen til min blog

Mit navn er Natascha, 32 år og gift med Tobias. Jeg elsker is kaffe + mine to børn, Liva fra 2012 og Louis fra 2015, som er født med Læbe gumme ganespalte. Jeg er så glad for at du har fundet dette lille vindue i vores verden. Så sæt dig til rette med en kop kaffe for at læse med i mit liv som mor.

PS: I må bære over med stavefejl, da jeg er ordblind.

INSTAGRAM

Følg mig på Instagram

Søg efter:

Kategorier

Populære indlæg

Arbejde på en fredag aften.

Jeg har aftenvagt i dag. Hvilket betyder jeg møder ind kl 14 og har fri kl 20.15. Så når jeg kommer hjem i aften så sover Liva. Det er ret mærkeligt, dels fordi jeg skal ikke hente hende, ikke spise aftensmad med hende eller ligge hende til at sove. Tobias er den der har alt ansvaret for hende i dag. Jeg kommer jo slet ikke til at se hende i dag. Jeg tog hende i morges da hun vågnet og gav hende tøj på. Vi spiste morgenmad og så lidt morgen tegnefilm. Så leget vi lidt på gulvet og så skulle jeg ellers aflevere hende i vuggestuen. Hun faldt i søvn på vej der over så jeg fik heller ikke sagt ordeligt farvel da hun jo sov og ville ikke vække hende. Jeg savner hende allerede og synes det er lidt hårdt at havde de her aftenvagter. Mest fordi at jeg ikke er den der skal hente hende, lave aftensmad og spise med hende. Jeg skal ikke putte hende i bad og ikke ligge hende til at sove. Har lidt svært ved at give slip på de rutiner jeg har med hende. I onsdags da Tobias skulle hente hende fra vuggestue da jeg var på arbejde for første gang. Der ringet jeg og tjekket op på ham. Har han nu husket at hente hende, tage hendes ting med hjem osv. Og 100% jeg ringer også i aften og tjekker op på ham. Han har jo styr på det og ved hvad han gør og skal. Og han kender Liva og min rutine. Men ja jeg tror bare jeg er total pylret og har svært ved at give slip.

Men heldigvis er det weekend fra i morgen af og jeg skal ikke arbejde. Så jeg kan hygge med min prinsesse hele dagen i morgen. Amelia kommer og leger sammen med os da hende mor (min søster) og hendes far skal ud og havde sig en hyggelig dag på strøget. En rigtigt kæreste dag. Så det bliver hyggeligt med lidt selskab fra min guld klump og Liva hygge sig i Amelia´s selskab. De to leger så godt sammen.

Bonzo og Louis – Der er et særlig bånd imellem dem.

Louis er nu tæt på at være 10 måneder og har virkelig fået øjnene op for Bonzo. Han kravler efter Bonzo eller over til ham når han ligger i sin kurv og sover. Og når Louis sidder og leger på gulvet så ligger Bonzo sig ved siden af og kigger på eller sover.

Vi præsentere Louis for Bonzo på sammen måde som vi gjorde med Liva. Vi har lagt begge børn ned foran Bonzo fra de var små nyfødte babyer. Bonzo fik så lov til at snuse til dem og lige se dem lidt and. Bonzo har altid været glad for Liva, og har også gerne ville være tæt på hende fra tid til anden. Men med Louis er det anderledes, lige fra han kom til verden har Bonzo altid skulle være i nærheden af ham. Hvor end Louis lå så lå Bonzo ved siden af. Om han så lå i sin vugge, i sin lift på sofaen, på legetæppet på gulvet, oppe i vores seng, ja faktisk var det lige meget om Bonzo kunne se ham. Så længe han kunne høre ham eller lugte ham så lå han på gulvet så tæt som mulig på Louis. Det er som om han passer på Louis. At han har kunne mærke at Louis er født med en svær start på livet (læbe gumme ganespalte) og at han er en lidt mere skrøbelig baby end Liva var.

Bonzo finder sig i meget når det kommer til Louis. Louis kan kravle oven på ham, hive ham i pelsen og hans øre og trods det så bliver Bonzo liggende. Det eneste Louis ikke må røre ved ham er hans poter. Ligeså snart Louis tag fat i dem så fjerne Bonzo dem og hvis Louis bliver ved – Hvilket han gør fordi han synes det er sjovt at bonzo fjerner sine poter hver gang han rør dem – så rejser Bonzo sig og ligger sig et andet sted. Og efter noget tid så kravler Louis over til ham, hvis ikke Bonzo selv har lagt sig ved siden af Louis igen.

Jeg er inde i en dårlig periode.

Et lidt (gammelt) privat indlæg – som skulle ha været på bloggen for nogle måneder siden. Nu kommer det altså på, også mere for at i bedre kan forstå mig og hvordan jeg har haft det, det sidste stykke tid.

Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte. Jeg har i en lang periode være stresset og ked af det. Jeg har til tider ingen energi haft og følt mig deprimeret. Jeg føler ikke, at jeg lever, men at jeg overlever. Og når jeg skriver overlever, så mener jeg med alt!!

Jeg kender alle tegnene på hvornår min krop og min psyke har fået for meget og siger stop – og jeg er helt færdig for tiden. Både når det kommer til mit arbejde, som kæreste og som mor.

Jeg er ikke glad når jeg er på arbejde. Det er jo ikke lige frem fordi det er verdens sjoveste job jeg har. Jeg står bare og sælger møbler 🙁 Grunden til jeg stadig er i Ikea efter 4 år er pga det sociale med mine kollegaer. Men jeg føler jeg sidder fast i Ikea. Jeg kommer ikke videre og udvikler mig ikke. Synes til tider at tingen heller ikke er i orden i vores afdeling og det gør at jeg bliver irritere og brokker mig. Og så kommer jeg hjem i dårlig humør og det skaber mere dårlig stemning der hjemme.

Jeg føler mig også som verdens dårligste mor. Og det mener jeg virkelig!!! Det er rigtigt streng det jeg skrive nu, men jeg har fundet ud af at jeg er ikke typen der kan sidde og lege med Liva og underholde hende når hun er hjemme. Fx en hel weekend. Jeg har i løbet af den tid brug for at luft, brug for at være mig selv og brug for at være alene. Jeg synes det er hårdt at være mor. Og ikke altid det sjoveste!

I må ikke misforstå mig, for jeg elsker min datter over alt på jorden. Hun er virkelig det største og bedste der er sket i mit liv. Jeg vil gøre alt for hende, passe på hende og sørge for at hun får et godt liv.

Men, men, men – Jeg elsker at hun går i vuggestue og at jeg ikke har hende hjemme 24/7. Jeg aflevere hende kl 8 og hun bliver hente igen imellem 15-16. Og ja det er mange timer for hende at være i vuggestue og jeg synes også det er synd for hende at hun er der over i så lang tid. – det skal lige siges at hun sover altså 3 timer der over når hun skal ha sin middagslur. Og det gør hun hverdag! Ikke at det er nogen undskyldning for at hun er der over i så mange timer!
Men jeg har brug for at være alene og når jeg har muligheden for det så udnytter jeg også den mulighed. Jeg indrømmer at jeg henter hende ikke tideliger de dage jeg har fri. Jo måske enegang imellem alt efter hvor meget overskud jeg har og hvordan min dag har været. Men fordi jeg har det som jeg har det lige nu, er konstant ked af det, negativ og brokker mig rigtigt meget over alt! Så føler jeg at jeg ikke kan være sammen med Liva i for mange timer. Jeg føler jeg bliver kvalt hvis jeg skal være sammen med hende 24/7 eller bare i rigtigt mange timer. Og det er skrækkeligt at jeg har det sådan med min egen datter. Min lille prinsesse som jeg elsker over alt på jorden. Men det er sådan jeg har det lige nu og her!

Desværre har jeg det på sammen måde med Tobias. Jeg føler jeg bliver kvalt af ham. Jeg kan ikke få luft! På det punkt er jeg så en rigtig dårlig kæreste. Nogen dage er selvfølgelig bedre end andre. Men der er dage hvor jeg bare skal kigge på ham og så irritere han mig. Bare ved at se på ham så bliver jeg sur og irritere på ham. Jeg har slet ikke haft plads eller lyst til kys, kram og nusse. Jeg vil bare gerne være alene og være mig selv. Jeg bliver jo i virkeligheden ked af, over at havde det sådan her med ham. Ham der er manden i mit liv. Mit livs kærlighed.

Bonzo irritere mig også. Og i sær lige for tiden! Nogen dage vil jeg ønske at vi ikke havde købt hund. Føler til tider at han ikke er andet end besvær. Og så irritere han mig bare ved at ligge og snorke og altid følger mig rundt lejligheden når jeg går og laver ting. Ville ønske at han bare kunne ligge i sin kurv og lad mig være. Føler ikke jeg har tid til at gå med ham nå han skal ud og gå. Dels fordi jeg har 30 andre ting jeg heller vil lave. Ellers har jeg bare ikke energi eller overskud til at gå med ham. Han er en belastning for mig. Og det er jo mega dårlig stil at jeg har det sådan her med ham nå nu det var mig der ville have ham til at starte med. Det var mig der overtalte Tobias i at købe ham.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få puslespillet til at gå op. Hvordan jeg skal få det bedre med mit humør, psyke, energi og ha overskud til Liva, Tobias og Bonzo? Have overskud til at få alt her hjemme til at hænge sammen. Jeg har ikke overskuddet til at være mor til Liva, arbejde og være den perfekte kæreste til Tobias. Jeg føler mig stresset og er rigtigt ked af det det meste af tiden. Alt det praktiske det sejler. Rengøring, mad, handle ind, vaske tøj osv osv osv. Hvilket stresser mg endnu mere!! Det stresser mig at vi ikke har styr på alle de praktiske ting. Praktiske ting som jeg ikke kan overskue lige nu i mit liv.

Jeg glemmer også at blogge – dels fordi det er gået hen og blevet et arbejde for mig. Noget jeg skal men som jeg ikke har lyst til. Føler ikke jeg har tid eller overskud til at lave indlæg. Jeg er kørt lidt sur i bloggen. Og det var jo ikke meningen at det skulle være sådan her. Jeg starte bloggen fordi jeg ville skrive om Liva og mit liv. Om vores små øjeblikke, de gode og dårlige oplevelser. Alt hvad vi skal igennem som mor og datter. Og lige nu så får jeg ikke skrevet nogen indlæg. Og jeg glemmer også at tage billeder. Min lyst til at lave indlæg er væk. Og jeg kæmper med at skulle lave dem og ikke har tid til det. Hmmm – burde jeg droppe min blog???

Og hvor er min tid til mig selv henne i alt det her?? Lige nu er det på ingen måder muligt for mig at være alene og pleje mig selv. Være mig selv og kunne gøre hvad jeg vil. Jeg kan ikke se hvornår det skulle ske. Det eneste tidspunkt jeg er alene i løbet af dagen er når jeg er på wc´et eller de 2o min i bilen på vej på arbejde og hjem igen. Det er noget jeg ved jeg 100% skal arbejde på. Måske det også vil gør at jeg bliver lidt mere glad end jeg er nu. For tid til mig selv har jeg ikke..

Ikke nok med alle de her ting jeg har skrevet om oven over, så går jeg også rundt med en stor frygt om at der vil ske Liva noget. Og en frygt om at der vil ske Tobias og jeg noget. Der må ikke ske Liva noget og der må heller ikke ske os noget. Jeg er så bange for at miste Liva på en eller anden tragisk vis. Og jeg er også bange for at Liva vil miste os. Jeg bliver så ked af det over at tænke på at hun kan miste os og skal leve et liv uden sin mor eller far. At vi ikke kommer til at se hende vokse op og få børn, blive gift osv. Jeg vil så gerne sørge for at hun får et godt liv hvis vi lige pludselig ikke er der mere. Sørge for at de rigtigt mennesker tager sig af hende og passer på hende. Og derfor har jeg nu op til flere gang nævnt til Tobias at jeg vil ha lavet et testamente. Mere for Livas skyld. Hvis der nu skulle ske Tobias eller jeg noget så skal vi ha sørget for at Liva har alt det hun skal bruge for at få et godt liv uden os. Og min plan er at når vi har lidt flere penge i mellem hænderne så skal vi ha lavet et testamente med en advokat så alt er i orden. Og når det er sket, så tror jeg også at jeg kan stoppe med at frygte så meget som jeg gør nu. Det er alt for hårdt at gå rundt med sådan en frygt hele tiden. Selvfølgelig vil jeg stadig have den frygt at jeg kan miste Liva eller Tobias. Men i det mindste ved jeg så at Liva er sikret et godt liv hvis der skulle ske Tobias og jeg noget.

Overfaldet med kys

Her forleden blev Liva overfaldet af Tobias med masser af dejlige kys 🙂 Men som i kan se på billederne så var hun ikke helt begejstret for det! Hun kæmpede i hvert fald med at komme væk fra sin far. Hi hi 🙂