Jeg har seriøst verdens sejeste kæreste. Hold nu op jeg er stolt over ham. Han klare det så godt og kom i mål med den bedste tid han nogensinde har lavet. Han starte i øvrigt på svøm 45 min efter Kronprins Frederik og endte med at overhale ham på løb og kom i mål ca 50 før Frederik!!! Men fedt at kronprinsen var med, og gennemførte! Stor respekt til vores kommende konge!
Jeg har kun billeder af Tobias fra løb da det først var der vi (Liva og jeg) tog ind og så ham. Hans storebror var med ham fra svømningen og frem til han kom i mål. En del af hans venner og hans forældre kom også til løb så vi var en stor gruppe der heppe når han kom løbene forbi. Så han har haft støtte hele vejen. Hvilket han har været så taknemlig over! Hans tid blev 9 timer og 48 min. Hans tid sidste år var 11 timer og 7 min. Så meget bedre end vi begge havde forvente. Det kan du læse om HER.
Dette er hvad Tobias har skrevet om sin dag til KMD Ironmand Copenhagen.
Sidste år i november satte jeg mig ned og skrev nogle af mine drømme ned. Jeg lavede en dreambook, hvor jeg satte billeder ind af det jeg gerne ville opnå. En af dem var at gennemføre en jernmand på under 10 timer, så jeg fandt et billede og photoshoppede mig selv ind
Igår gik den drøm i opfyldelse da jeg gennemførte CPH Ironman på 9 timer og 48 min. 5 uger forinden lå jeg indlagt med dengue feber i Indonesien, hvor lægen sagde jeg godt kunne glemme min IRONMAN. Den var ikke nem at sluge, men accepterede at det nok var sådan, og jeg så ville have den til gode i 2014. Den lå tilgengæld og lurede: “Kan jeg nå at komme tilbage i form inden IRONMAN CPH?”. Jeg startede stille og roligt op i slutningen af juli med at træne igen. Den første løbetur var omkring 4km i 5:40, hvor jeg var ved at brække mig.
Jeg fortsatte stille og roligt, lyttede til min krop, og havde gode og dårlige oplevelser i træningen; jeg vidste stadig ikke om jeg skulle stille op eller vente. Men for 7 dage siden tog jeg beslutningen, at jeg ville prøve alligevel. Følte mig i trods alt i bedre form end sidste år, hvor jeg gennemførte på 11:07. Det var ikke en optimal fysisk forberedelse, men en god undskyldning for at fokusere på det mentale i stedet for, som jeg mener er virkelig undervurderet på lange distancer.
Lidt om racet:
Svømningen startede ok, jeg prøvede at lægge på et par fødder som havde nogenlunde samme pace. Og så ved omkring 3200m, så får jeg satme krampe – præcis samme sted som sidste år. Prøvede at svømme videre, men den skulle åbenbart have lidt massage, og så var det ellers stille og roligt hen mod T1. Da jeg kom op fra vandet, så jeg at mit ur var gået i stykker. Der var vand i, så ikke til at redde. Damn! Planen var, at jeg skulle køre efter puls på cyklen og løb, så de første 75km blev uden ur og blot på feeling. Derefter fik jeg min brors ur, hvilket var en life-saver, specielt på løbet. Cyklingen kørte fint, men var rimelig most efter 130km, da jeg slet ikke havde nået at få de lange ture. Men holdte farten nogenlunde til mål. Løb var den jeg frygtede mest, da jeg følte jeg var sat rigtig meget tilbage efter at have været syg. Så jeg ville ikke presse den for meget. Jeg løb efter puls 152-157. De første 2 omgange gik fint, og løb i ca 5:07 med den planlagte puls. 3 omgang skulle jeg kæmpe lidt for at holde den, og 4. omgang var pure mental.
Svøm (1:06:49 – 1:45/100m)
Cykel (4:56:33 – 36.42 km/t)
Løb (3:39:57 – 5:12/km)
Den vildeste oplevelse med den fedeste opbakning, specielt når man løb forbi Kronprins Frederik. Tusind tak for støtten undervejs fra alle.