Alle jer der følger med på bloggen ved at Liva går i vuggestue. Det har Tobias og jeg valgt da vi havde en bedre fornemmelse for vuggestue end dagpleje. De er 12 børn i Livas stue med 3 pædagoger. Altså 4 børn per pædagog. Vi går hver dag der fra med en god fornemmelse og en tryk fornemmelse af at de passer godt på alle de små børn og i sær Liva da hun er den mindste der over.
Jeg aflever Liva lidt senere idag end jeg plejer da jeg har aftenvagt. Så vi har hyggeligt her til morgen og ikke stresse som vi plejer. Da jeg kom der over var alle 3 pædagoger mødt ind og de sad og spiste lidt mad sammen med børnene. Den ene pædagog fik Liva over til sig og derefter sagde hun: Hun har ingen blå mærker efter igår??? Jeg vidste ikke hvad hun snakket om så stod som et stort spørgsmålstegn og kigget på hende. Jeg spurgte hende hvad hun mente med blå mærker? Og hun fortalte at da de skulle spise frokost igår havde Liva siddet i sin højstol ved bordet lige ved siden af maden. Hun var nysgerrig og sikkert sulten og prøvet derfor at nå maden der stod ved siden af hende. Men da hun rækker ud efter maden får hun alt sin vægt over i den ene siden af stolen og det gør at den vælter til siden med hende i den. Jeg tænkte at det er bare løgn. Det er ikke sket!! Hvordan kan det ske? Den højstol er af træ og er ret tung. Hvordan kan hun selv vælte stolen imens hun sidder i den? Pædagogen sagde så at hun var hurtigt med at få hende ud af stolen, tog hende op og undersøgte hende om hun var okay. Liva græd selvfølgelig og var meget overrasket over det der var sket men hun blev glad igen.
Det er så her jeg tænkte:
- Hvorfor sagde i ikke noget igår da jeg hente hende?
- Burde i ikke ha ringet til mig når sådan noget sker?
- Hvor var pædagogerne henne siden at det kunne ske?
Er det mig der tænker forkert? Jeg mener bare at de burde ha infomere mig om det da jeg hente hende. Så hvis hun havde fået hjernerystelse så vidste jeg hvad jeg skulle holde øje med når jeg havde hende hjemme. Og måske er det bare mig men jeg tænker at hvis hun har siddet i stolen og er faldet til siden. Så er hun landet på siden. Altså på hendes arm og hendes hovede. Skulle de ikke ha ringet til mig da det skete?? Måske er jeg bare pylret og meget beskyttene. Men hun er den yngste og mindste der over og jeg regner jo med at de har styr på tingen som pædagoger og ved hvad de laver. Jeg stoler på at de beskytter hende.
Men samtid ved jeg jo at vi kun er mennesker og at vi kan begå fejl. Og at de ikke kan være alle steder på en gang med 12 børn. Men sådan en ulykke må bare ikke ske!