Liva og jeg

Liva og hendes søvn lige nu.

Vi har længe været inde i en rigtigt god periode når det kom til Livas søvn. Vi er gået fra at stå op flere gange om natten, skifte ble og give flaske til at stå op 1-2 gange om natten, give hende sin sut og berolige hende så hun falder i søvn igen. Vi behøvet ikke at skifte hendes ble eller give flaske. Det var dejligt og både Tobias og jeg fik sovet mere normal end vi har gjort siden hun blev født. Men af en eller anden grund er vi tilbage i den dumme søvn igen. Det er starte for små 14 dage siden og nu for vi slet ikke sovet!

  1. Hun vågner flere gange og bare græder og græder. Nogen gange så skriger hun helt vildt så hun ikke kan trække vejret og kan forsætte sådan i lang tid.
  2. Vi er tilbage til at give hende flaske igen da vi ellers ikke kan få hende til at falde til ro når hun vågner om natten. Hun får kun en flaske om natten. Nogen gange så falder hun ikke i søvn efter den flaske og forsætter med at græde og skrige.
  3. Vi er også tilbage med at skifte ble på hende. Dels fordi vi er tilbage på at give hende en flaske om natten.
  4. Vi har til tider i desperation over ikke at kunne få hende til at stoppe med at græde og få hende til at sove igen, lagt hende over til os i vores seng. Og så er det lykkes os at få hende til at falde i søvn igen. Nogen gange i flere timer, andre gange så vågner hun igen 1 time efter, og så skal hun lige ha sin sut og mærke at vi ligger ved siden af hende. Så falder hun i søvn igen.
  5. Nu er hun så også ved at få en tand mere. Så det gør at hun ikke kan sove. Hun ligger nogle gange og stikker sin hånd ind i sin mund. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende så det gør mindre ondt på hende.
  6. Hun nægter at sove med dyne. Hvilket gør at jeg er bange for at hun ligger og fryser om natten. Det gør hun nok ikke fordi hun sover med nattøj og sokker. Hun kæmper med at få dynen væk hvis hun kan mærke at vi har lagt den over hende. Hun vågner af at hun får dyne på. Hun hader sin dyne!
  7. Hun vågner kl 6 om morgen lige for tiden. Hvilket gør jeg er endnu mere træt og har ingen energi om dagen når jeg er på arbejde. Synes det er ret hårdt lige nu fordi hun sover så dårligt så jeg ingen søvn for og så er jeg helt færdig når jeg står på arbejdet.

Åhhh hvor vil jeg altså ønske at hun snart ville sove hele natten. Hun har sovet en hel nat en gang siden hun blev født. Du kan læse det indlæg HER. Og det må hun gerne snart gøre fast. Har virkelig brug for søvn! Har brug for at være frisk så jeg kan gå på arbejde med masser af energi og et stort smil 🙂

IMG_7817

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *