Der er nu gået en uge siden Tobias og jeg havde et møde med Livas to pædagoger. Og vil lige kort fortælle hvordan det går.

Mandag aflevere jeg Liva om morgen, var ikke meget for det da jeg ikke gad og se nogen af dem. Var stadig sur og irriteret over alt det der var blevet sagt til mødet. Men jeg kan ikke gå og gemme mig og lad Tobias aflevere hende hver morgen. Jeg blev nød til at se dem i øjene og finde en løsning på det. Jeg vente med at aflevere Liva til efter kl 8.00 og begge pædagoger der var til mødet var der den morgen. Jeg sagde ikk så meget til dem, aflevere Liva til den ene og sagde pænt farvel. Jeg prøver at være opmærksom på hvordan jeg er når jeg aflevere hende, prøver at være positiv og gå glad der fra trods af at hun græder. Og så holder jeg facaden over for (den dumme) pædagog.

Tirsdag morgen kom jeg lidt over 7.30 og der var ingen børn fra hendes stue. En af hendes pædagoger (den søde af dem fra mødet) sad på gulvet inde i stuen og spiste havergrød. Liva var hurtigt over hos hende, smed sutten og stod klar med åben mund for at få en lille smagsprøve af hende. Og ja for at sige det lige ud, så havde Liva glemt alt om mig. Hvad mad ikke kan gøre 🙂 Og for første gang i meget lang tid, var det en god oplevelse at aflevere hende. Hun løb rundt med (den søde) pædagog og havde ikke tid til at sige farvel. Så jeg gik glad derfra med et kæmpe smil 🙂

Onsdag morgen valgte jeg at aflevere hende efter kl 8.00. Men igen blev det til en dejlig oplevelse. Jeg gik med hende ind og satte mig på gulvet sammen med hende. Hun begyndte at læse bog og hygget sig lidt med det. Jeg sagde til den trejde pædagog (hun var ikke med til mødet) at jeg måtte gå da jeg skulle på arbejde. Hun satte sig ved siden af Liva og overtog så da jeg rejste mig fra gulvet. Liva brød ud i gråd men stoppe da jeg vente mig om for at vinke farvel. Kunne ikke høre hende græde da jeg lukket døren til hendes stue. Så hun stoppe jo med at græde med det sammen.

Torsdag aflevere jeg hende igen ved 7.30 tiden og der græd hun godt nok lidt. Men jeg ved jo hun stopper inden for 5 min. Det var igen den trejde pædagog der tog imod Liva da jeg aflevere hende.

I dag var det den søde pædagog og den trejde pædagog er var der. Liva gik selv ind i stuen og hen til de andre børn. Begge pædagoger sagde højt: SE hvem der er kommet. Hej Liva. Og alle de andre vendte sig om og gik hen til Liva. Nogen af de store børn i hendes stue kan snakke lidt. Så de råbte Liva og sagde hej Liva til hende. Sikke en dejlig modtagelse at få når man kommer i vuggestue 🙂

Jeg vil sige at efter mødet og hele den her uge, der har hendes pædagoger være mere opmærksom på Liva når jeg aflevere hende. Og det er faktisk dejligt at de prøver at skabe en god stemning når hun kommer om morgen. Jeg ved godt at det ikke er nemt med 12 børn og alle skal havde opmærksomhed. Men det er virkelig vigtigt for mig at jeg kan aflevere mit barn uden at føle mig utryg og ked af det når jeg går der fra. Jeg har også vente med at aflevere hende til efter kl 8 de fleste dage for der ved jeg at hendes pædagoger er mødt ind.

Lige nu føler jeg bare at når jeg går forbi alle de andre pædagoger i huset – både børnehave og de andre vuggestue pædagoger. Så er der dårlig stemning. Jeg føler de kigger på mig. Men ikke på den god måde. Jeg har skab den dårlig stemning ved at sige jeg ikke føler mig tryk med at aflevere hende til nogen af de andre end de 3 der er på hendes stue. Det er ikke en personlig fornærmelse imod dem. Men jeg forstår godt hvis det er de føler jeg er forkert på den. Og det er måske bare mig men jeg tænker at de tænker: der kommer hende der ikke tør aflevere sit barn hos en af os. Det kan være jeg tænker for meget over det. Og måske er jeg helt forkert på den og måske tænker de ikke sådan om mig. Hvilket jeg håber på!! Men jeg vil altså ikke have dårlig samvittighed over at sige min mening og hvad jeg føler når det handler om mit barn.