I søndags tog vi ud og gik en lang tur i skoven og nød det dejlige vejr. Vi havde Liva i vores ny (den er købt brugt) Croozer og så gik vi ellers og snakket. Liva fik selvfølgelig lov til selv at gå lidt og hun fandt mange ting på sin vej 🙂 Hun stoppet nærmest op efter hvert skridt hun tog, da hun fandt noget nyt på jorden hun skulle samle op. Jeg elsker når vi har tid til at gå de lange ture sammen som familie. Bonzo nyder også godt af det. Det giver også Tobias og jeg en chance for at få snakket sammen. Og det kan være alt fra hvordan ugen er gået, drømme, tanker, følelser osv. Jeg skal være ærlig og sige at når jeg sidder nu og skriver dette indlæg og tænker tilbage på vores søndag, så kan jeg ikke huske hvad vi ellers lavet den dag. Jeg husker kun vores hyggelige gåtur sammen, og det er vel fordi den betyder så meget for mig og for os som familie 🙂
Søndags hygge med de 2 bedste i mit liv.
26. marts 2014