I tirsdags stod Liva og jeg tideligt op for at hente Tobias i lufthavnen. Jeg fortalte Liva at vi skulle ud og hente far. Og hendes svar var “Hvor henne?” Så forklaret jeg hende at far var oppe og flyve i en flyvemaskine. Hun ved godt hvad en flyvemaskine er så hver gang vi snakket om det så kigget hun op i luften og peget samtid. Vi har virkelig glædet os til han kom hjem. Og vi sad begge meget utålmodigt og vente. Da han endelig kom ud så satte jeg Liva ned og peget på Tobias og sagde “Der er far” Og da hun endelig fik øje på ham i blandt de mange mennesker løb hun med åbne arme og råbte HEEEEJJJJ!!! Hun kysset og krammet ham – Jeg tror ikke jeg har set hende så glad før. Så jeg begyndte selvfølgelig at græde. Kunne slet ikke stoppe da jeg først var begyndt. Det var så dejligt et øjeblik at se hende løbe hen til ham og blive løfte op. Hun var så glad for at se ham – hun må virkelig ha savnet ham, mere end jeg måske har bemærket.