I morges kom Tobias hjem fra sin rejse. Vi skulle ha hente ham i lufthavnen men han lande tideliger end det tidspunkt vi have fået af vide og derfor lå Liva og jeg stadig og sov da han skrev han stod ude i lufthavnen. Så han måtte tage metroen hjem og jeg stod op og lavet morgenmad. Ihhh hvor blev Liva altså glad for at se ham – hun skulle lige se ham lidt an de første 10 min. Men efter der var der ingen ting og alt var som det plejer. Jeg tror ikke hun tænker over at hendes far ikke er der i hverdagen, ikke kommer hjem fra arbejde og ikke henter hende, når han er ude og rejse. Og vi har jo skype og facetime med ham imens han har været afsted. Men alligvel var hun ikke helt tryg da han kom ind af døren og skulle altså lige have 10 min før hun ligesom var blødt op.

Vi afleveret hende sammen i vuggestuen efter vi have spist morgenmad og hygget. Så kørte Tobias og jeg ud i Fields og hygge med at kigge på lidt butikker og spise frokost på Joe and the juice.

Det er så dejligt at have ham hjemme igen. Jeg har virkelig savnet ham!! Jeg syntes at den her gang har være den hårdest nogensinde. Nok også fordi jeg er gravid og ikke kan så meget for tiden. Det har været hårdt fordi jeg ikke har kunne gå de lange ture med Bonzo eller være der på sammen måde overfor Liva som jeg kan normal. Jeg føler mig ret handicappet pga graviditeten. Den begrænser mig helt vildt og jeg syntes overhoved ikke det er sjovt eller nemt. Og det har det slet ikker været alene med en hund og en 2 årige. Nu skal Tobias heldigvis ikke rejse mere i den nærmeste tid så nu kan jeg slappe lidt mere af og ved at han er der til at hjælpe.