Det er valentinsdag i dag, men ikke en dag vi gå så meget op i her hjemme. Sidste år lavet jeg lidt jordbær med chokoladeovertræk for hyggen skyld. Du kan læse indlægget HER.
Nu er Tobias jo ude og rejse og jeg havde derfor ikke rigtigt tænkt over hvilken dag det er i dag. Så her sidder jeg på sofaen og ligger vasketøj sammen imens Liva ser Peter Pan. Med ingen makeup på, håret oppe i en hestehale og føler mig tyk som en hval, ringer det lige pludselig på døren. Da jeg ikke venter besøg kunne jeg ikke rigtigt se hvem det skulle være. Men en ung herre kom ud af elevatoren med en buket lyserøde/hvide roser i hånden og giver mig dem. Jeg står og kigger lidt og begynder så at smile! Han ønsker mig en glædelig valentinsdag og går så igen. Liva står og kigger op på mig og spørg hvad det er. Jeg viser hende de flotter roser og så begynder tårerne at løbe ned af min kinder. Kunne slet ikke stoppe med at græde – det må være mine hormoner og graviditeten!!
Tænk at trods min mand er ude og rejse og arbejde på livet løs så har han tænkt på mig og sørget for at jeg ville få disse flotte roser i dag. Trods vi snart har været sammen i 7 år så kan han stadig overraske mig! Jeg havde virkelig ikke troede at jeg ville få blomster i dag, ikke engang tænkt over at det er valentinsdag i dag. Så det er dejligt at blive overrasket af ens store kærlighed og vide at han elsker mig, tænker mig og savner mig.