Liva og jeg

Mit barn blev væk fra mig

Så kom den dag jeg svor ALDRIG ville komme. Den dag alle mødre frygter. En dag man dømmer andre mødre på. Liva blev væk! Og det var ikke sådan lidt væk, men rigtigt væk og i meget lang tid Sådan væk at panikken ramte mig og jeg fik ondt i maven! Og så sker det i Fields Shopping Center.

Igår var vi i Fields med min søster, hendes mand og deres to børn. Liva og Amelia (Livas kusine) gik sammen, løb afsted foran os hånd i hånd det meste af dagen. Vi havde været inde i flere butikken uden nogen problemer, det var først da vi satte os ned i Baresso for at få en kop kaffe at det gik galt. Måske slappet vi lidt for meget af – altså os forældre, eller de to mindste (Louis og Alica) tog måske for meget af vores opmærksomhed, siden det lykkes de to tøser at smutte ud af Baresso, uden at nogen af os opdaget det. Jeg vil skyde på at de havde været væk i 2 min, måske mindre da jeg endelig opdager at de ikke var hos os længer. Jeg siger højt til de andre “Hvor er Liva og Amelia”? Og der begyndte panikken så at spredte sig. Kasper, min søsters mand gik med det sammen ud for at lede efter dem. Imens pakket, Tobias, jeg og min søster sammen og gik ud. Tobias gik der efter ud for at lede imens min søster og jeg blev ude foran Baresso. Jeg tænkte at hvis de tøser finder tilbage er der en der skal blive her. Jeg blev derfor ved Baresso med 2 barnevogne, to babyer, shoppingposer og tasker, imens min søster gik ned til informationen for at sprøge om de ikke kunne holde udkig efter to små piger og give vagterne besked.

For for helvede da også! Der stod jeg så, midt i Fields med hænderne fulde, to babyer og kunne ikke gøre andet end at kigge rundt. Mit barn var væk! Heldigvis ikke alene, da hun jo var sammen med Amelia. Men hvad nu hvis de to blev væk fra hinanden. Hvad nu hvis Liva var et sted og Amelia et andet sted. Hvad nu hvis de ikke kunne finde hinanden, ikke kunne finde os! Hvad nu hvis vi kun fandt den ene og ikke den anden?? Alle mulige tanker fløj igennem hovedet på mig imens jeg så Kasper, Tobias og min søster gå forbi mig flere gange uden nogen børn i deres hænder. Panisk, ked af det og med en masse dumme tanker følte jeg mig som verdens dårligste mor. Tænk at jeg ikke kunne holde øje med mit eget barn! Tænk at det her sker for mig, noget jeg havde lovet mig selv og svor aldrig ville ske for mig! Men det sker og det kan ske for alle. Det kræver bare 2 sek uopmærksomhed!!

Jeg kunne se på min søsters ansigt at hun blev mere og mere panisk og bekymret for hver gang hun kom forbi mig og spurgte om jeg havde hørt noget fra Tobias eller Kasper. Fields er et stor sted og de kunen være hvor som helst. Der er både rulletrapper, p kælder, udgang til hvor metroen og bilerne køre. Der er de mange butikker og så er der mulighed for at en dum person kunne tage dem med sig! Tænk hvis de havde taget rulletrapperne ned til p-kælderen. Og de løb rundt nede i blandt alle bilerne! Tænk hvis de var løbet ud af døren, ud til metroen! Åhhhh hvad jeg ikke tænkte i alt den tid – man er jo helt ude af sig selv til sidst i frygt for at de er kommet til skade.

Efter noget tid kom Tobias tilbage med begge piger. De begge stor smilende og grinte. De havde været inde i Toys R Us. Ihhh hvor var jeg sur på Liva men samtid virkelig glad og lykkelig over at der ikke var sket hende eller Amelia noget. Jeg stor kysset og krammet Liva. Vi fik snakket med Liva om hvorfor man ikke bare må løbe væk fra mor og far. Og prøvet at forklare hende at vi var bange og bekymret for tænkt hvis der var sket hende noget. Jeg tror ikke hun forstod hvor alvorligt det var men hun ved nu at hun ikke bare må løbe eller gå væk fra os igen. IMG_8589Billedet er fra da de to banditer var til dans inden vi tog i Fields!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *