Liva og jeg

Status på Livas kraveben og om at kede sig her hjemme.

IMG_9780Det er 10 dage siden Liva faldt og brækket sit kraveben hjemme hos min søster. Og hvis jeg tænker tilbage på dengang hun brækket sit kraveben første gang, der mener jeg at der gik 10 dage før vi tog slyngen af hende. Derfra begyndte hun stille og roligt at bevæge sin arm igen. Så jeg tænker lidt at vi skal prøve at fjerne den i dag eller i hvert fald inden for de næste par dage og se hvordan det går.

Når hun er i bad, så tager jeg slyngen af hende. Hun græder altid helt vildt og siger av, trods af jeg er meget forsigtig og prøver virkelig ikke at røre hendes arm eller kraveben. Hun går nærmest i panik og hyperventilere hvis jeg spørg om vi ikke skal prøve at fjerne slyngen, bare i nogle timer. Den er ligesom sidste gang blevet en tryghed for hende. Når hun ikke har slyngen på så spænder hun helt vildt i sin arm og holder den helt tæt ind til sin mave – som hvis den sad i slyngen. Når hun ikke har den på er hun meget forsigtigt med alt, både måden hun sidder og leger på, måden hun går på, sidder i sofaen osv. Hun er meget opmærksom på sin arm og på at den ikke må røre noget eller at ingen må røre den. Har hun slyngen på så løber hun rundt som om hun var uovervindelig og har en forestilling om at slyngen beskytter hende!

10 dage hjemme med mor og Louis er hyggeligt men ikke særlig sjovt i længden. Hun keder sig nu og selv om jeg prøver at være kreativ med hende og lege med hende så er det bare ikke det sammen som at være i børnehave. Jeg forstår hende godt og ville ønske at jeg kunne aflevere hende i børnehave, men som hun har det lige nu med sin arm og ikke vil af med slyngen så skal hun ikke i børnehave. Det meste af dagen ser hun Ramasjang eller sidder med sin ipad og spiller. Det er begrænset med hvor meget hun kommer ud da hun ikke vil have jakke på og ikke vil gå. Hun kræver hver gang vi er ude at jeg skal bære hende, hvilket jeg ikke kan. Så stærk er jeg jo ikke! Så vi er kun udenfor hvis det er nødvendigt – som når vi går med Bonzo, hvilket er 2 gange om dagen. Ellers så bruger vi tiden sammen på at tegne, lege med lego, lave halskæder og armbånd med hendes perler og lave perleplader. Vi har også et par gange være oppe på hendes værelse og så leget med hendes legekøkken eller lavet puslespil. Louis sover for det meste når jeg bruger tid og fokus på Liva. Mere så hun ikke føler sig overset og får noget tid med mig alene. Louis tager meget af opmærksomheden og kræver lidt og det går jo ud over Liva. Så jeg håber på hun kan komme tilbage i børnehave på mandag. Det tror jeg vil være godt for hende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *