Nu hvor vi er flytte i hus, har vi virkelig meget plads. Og derfor skal vi for første gang have et juletræ. Jeg har glædet mig helt vildt til at få et juletræ, at pynte det og havde det stående hele december måned!
I dag var så den store dag hvor vi tog ude for at finde et. Det tog lidt tid da Tobias og jeg ikke var/er enig i hvordan et juletræ skal se ud. Tobias har været juletræssælger og er derfor også meget bedre viden i hvordan et juletræ skal se ud og være!!! Juletræssælger min R…. Han har stået som 16 årig og solgt juletræer med en af hans venner og så kommer han og fortæller mig at han nok skal finde det perfekte træ. Nej nej, mor her har altså også noget at sige. Og i min verden så skal et juletræ altså være fyldigt! Det skal være med masser af grene og så skal det være højt! Tobias syntes derimod at det skulle været lavt og med ikke så mange grene – ikke så fyldigt! Så hver gang den ene af os fandt et så sagde den anden “Nej, ikke det”. Liva blev ret så utålmodig til sidst og vi endte med at gå på kompromi – Vi fandt et lavt men fyldigt træ. Så vi fik begge vores vilje 🙂
Endelig var planen at vi skulle ha været ude og fælde et selv, men vi var lidt tidspresset og jeg krævet at vi skulle have et i dag! Så i sidste øjeblik endte vi med at tage ud på en ret så hyggelig gård som ligger 5 min fra os. Og der var der masser af træer – men de var alle blevet fældet. Jeg vil så gerne have at Liva (og Louis, når han bliver større) får minder om at da de var børn så var det en fast tradition at vi selv tog ud og fældet vores juletræet. Så næste år skal vi altså selv fælde det! Så vi starter tradition “fæld selv juletræ” næste år af 🙂
Vores fine juletræ som skal pyntes i morgen 🙂