Alt muligt blandet

Om at der er sygdom herhjemme og jeg er en dårlig kæreste.

Ja alle undtagen mig er syge. Liva er ikke rigtigt syg, hun er bare virkelig snottet! Snotte som i at hun har lange snotklatter helt ned til munden. Og er jeg ikke hurtigt nok til lige at fjerne de snotklatter der hænger ned af næsen på hende så har hun tørre det af i hendes ærme! Så ulækkert, og selv om jeg siger det til hende om og om igen at man tørre næse i papir så bliver hun ved med at tørre sin næse af i sit tøj 🙁 Louis er også snotte, men her til aften er han begyndt at hoste, og hver gang han hoster så kommer der lidt op, altså slim eller opkast. Han nået lige at få aftensmaden ned i maven og så fik han et hosteanfald så han kaste det hele op igen! Han har ikke feber heldigvis men jeg bryder mig ikke om at han hoster som han gør nu. Må holde lidt øje med ham i nat og se om hans hoste fortsætter. Håber han kan sove hele natten og at det ikke bliver så slemt!

Tobias er virkelig syg. Han har feber, hoster og har ingen energi haft hele dagen. Han har ondt i hele kroppen! Han har vitterlig ikke være oppe i mere end 5 timer i dag. I morges for at spise morgenmad, da han skulle spise frokost og aftensmad. Ellers har han sovet hele dagen væk. Han er aldrig syg, og i de 7 år jeg har været sammen med ham har jeg måske oplevet ham syg 4 gange. I hvert fald meget få gange. Men når han er syg så er han også virkelig syg. Altså det rammer ham virkelig som at han kan intet, han er meget hjælpeløs, meget ynkelig at høre på og kan ikke overskue noget som helst. Beslutninger kan han ikke tage og snakke om praktiske ting skal man ikke gøre med ham. Jeg har medlidenhed med ham og så alligevel ikke. Selvfølgelig synes jeg det er synd for ham at han har det dårligt. Men i den tid Tobias var oppe af sengen og nede i stuen sammen med Louis og jeg lykkes det mig at blive max irriteret på ham. Jeg er ikke vant til at se ham sådan her, eller høre ham klynke over hvor ondt han har det og hvor dårlig han er. Så jo mere han klynket jo mere irriteret blev jeg på ham. Jeg endte med at sende ham op i seng igen. Til dels fordi Louis skal altså ikke smittes men også for at jeg så kunne få lidt fred og ro sammen med Louis. Tobias har jo selv brug for ro og søvn når han har det sådan her, så at sende ham op i seng var jo en alletiders ide – syntes jeg selv. Men selvfølgelig er samvittigheden her til aften ikke særlig god og føler mig lidt som en dårlig kæreste for ikke at ha passet og plejet ham. Måske jeg skulle gå op i seng nu her og holde lidt om ham. Nusse ham håret og fortælle ham at jeg elsker ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *