Jeg skal være hurtigt når det kommer til Louis lige for tiden. Ser han muligheden for det så kravler han over til vores trappe som går op til første sal. Og hvis jeg ikke er hurtigt nok så kravler han altså op.
De første par gange nået han lige at tag to trin og så tog jeg ham ned igen. Jeg er jo slet ikke vand til at have babyer og trapper sammen sted. Med Liva boede vi jo i lejlighed og der skulle jeg ikke holde øje med hende eller lære hende at kravle op af trapper. Og derfor har jeg altid fjernet ham fra trappen når han kom i nærheden af den. Men som min søster sagde her forleden til mig, så skal han jo lære det, så han ikke er usikker og falder ned af den. Så nu fjerner jeg ham ikke når han når hen til trappen. Jeg lad ham kravle op, med mig lige bag ham, så hvis han glider eller falder så er jeg der til at gribe ham.
Han synes det er noget af det sjovest og især når han ser Liva smutte op ovenpå. Så følger han efter hende. Hvis han fx ikke har set hun er gået ovenpå men kan høre hende så er han også hurtigt til lige at prøve at komme op til hende. Åhhh den kærlighed han har til hende, han vil så gerne være sammen med hende, lege med hende og bare være i sammen rum som hende. Så er hun ovenpå så skal han også være ovenpå. Det skaber selvfølgelig lidt ballade fra Livas side – men det er en anden historie som i får en anden gang 🙂
At kravle op af trapperne er blevet en daglig rutine herhjemme. Han gør det mindst 3-4 gange når Liva ikke er hjemme. Tænk lige over alle de gange han så gør det når hun er hjemme 🙁 Han vil bare gerne frem i livet den lille mand og helst hurtigt. Han er tæt på de 11 måneder og kan allerede kravle op af trapper. Det synes jeg er lidt vildt, men måske det er bare mig?? 🙂 Han er i hvert fald blevet ret så god til det og hvis han ikke stopper op midt på trappe for lige at vende sig om se på mig så kommer han altså hele vejen op uden at falde og glide. Jeg er stadig bag ved ham hver gang og vil nok være det i meget lang tid. Er sku ikke så glad for trapper når det kommer til små børn. Nok for mange uheld med Liva og trapper som gør jeg har en lidt stor frygt for at Louis også vil komme slemt til skade på dem.
Når han er kommet op af trapperne så sætter han sig altid ned og kigger på mig med det største smil. Og så sidder han og klapper, lidt stolt er han jo over sig selv. Ligesom hans mor er 🙂