Nøj hvor er det dejligt at være hjemme igen. Jeg elsker at rejse og elsker at vi kan rejse i mere end en uge afsted af gange, hvis vi vil. Men når vi så kommer hjem fra ferie, hjem til vores eget hjem, så er det altså også virkelig dejligt. Jeg har savnet min seng og vores badeværelse. Liva har savnet sit værelse og legetøj. For det første hun gjorde da vi kom ind af døren var at løbe op af trapperne og ind på sit værelse for at lege. Ude er godt men hjemme er nu altså det bedste!
Vores hjemrejse er gået okay. Alt gik fint, lige indtil vi havde været en time i luften, så begyndte Louis at brokke sig. Han har været lidt sløj i dag, træt og sovet mere end en lur. Hvilket jo ikke er normalt. Og da vi sidder i flyet og han begynder at være utilfreds, ked af det og ikke rigtigt vil sidde stille, kan jeg godt mærke at han er varm. Bruger lige lidt tid på at finde ud af om han måske har feber, spørg vores vennepar om de har termometer og børnepanodil med oppe i dere håndbagage. Hvilket ingen af dem har, så må spørge stewardesserne om de har en børnepanodil, for så vil jeg bare give ham en og håbe på han kunne få sovet lidt. Men de har kun til voksne! Med hjælp fra Tobias for vi blandet en kvart panodil (knust) ned i lidt yoghurt og får Louis til at spise det. Det var et sats fra vores side af, at give ham yoghurt når han har mælkeallergi men der var ikke andet at give ham. Han kaste heldigvis ikke op af det og der gik ikke mere end 20 min, så sov han.
En lille time får han sovet. Og så skal jeg ellers kæmpe med at trøste ham og få ham til at være rolig.En flyvetur på 5 timer kan være virkelig lang og hård når man har et barn som er syg. Og det er hverken sjovt for os som forældre eller de andre der sidder i flyet. Jeg hader når børn græder og skriger i en flyver, især hvis de bliver ved og ved og ved. Vi var i dag sådan et forældrepar som havde et barn der bare ikke kunne falde til ro. Han var så ked af det og græd ret meget. Heldigvis skreg han ikke, men de tre der sad foran os, var nok ikke helt tilfredse med både Liva som nærmest hoppet i sit sædet, sparket til sædet foran hende flere gange og snakket virkeligt højt. Samtidig med Louis var ked af det og græd for det meste. det skal selvfølgelig siges at Liva kunne godt sidde sidde, når hun sad med sin ipad. Jeg synes jo selv det er mega irriterende hvis forældrene ikke kan styre deres børn og få dem til at sidde stille når man sidder i en flyver. Den her gang var vi bare de forældre alle andre i flyveren sad og håber på kunne få styr på deres børn og få dem til at være stille. Nu var der ikke nogle der klaget over os eller brokke sig, heldigvis! Det lykkes mig at få Louis til at sove igen – 40 min denne gang. Og ellers blev der nusset, kysset, krammet og underholdt en masse. Han sad ellers meget af tiden bare og kigget. Helt stille nogle gange, som om han var i sin egen verden. Han har været så træt, varm og sløj i dag. Og det har ikke været sjovt at skulle flyve hjem med en feberramt lille bandit.
Nu ligger han ved min side og sover i sengen, med 39,2 i feber. Han har fået en børnepanodil og så håber jeg på at han får sovet hele natten og er mere frisk i morgen.