Liva og jeg

Føler mig som verdens dårligste mor – Katastrofe aflevering i børnehaven

Sidder her hjemme og føler jeg har taget en dårlig beslutning. En beslutning om at gå fra Liva da jeg aflever hende i dag over i børnehaven. Min samvittighed er dårlig og jeg er virkelig ked af det!! Jeg har virkelig lyst til at gå ud i bilen og køre over og hente hende!!

Vi kommer imens de var igang med at spise frugt og. Snakke om hvad de skulle i dag. Liva gemmer sig bag mig fra start af og vil ikke sætte sig ned ved broderet sammen med de andre. En af de voksende finder en stol frem til hende, sætter sig ned ved siden af og spørg om Liva ikke vil sidde sammen med hende. Liva svare nej. Hun spørg om Liva vil ud til vinduet og vinke farvel blive svare nej. Jeg siger til Liva at jeg er nødtil at gå men at jeg kommer og henter hende igen senere. Og at vi efter børnehave skal op i sommerhuset og hygge. Hun begynder at græde og siger at jeg ikke må gå. Jeg skal blive. Hun vil med hjem igen.

De her dårlige afleveringer har stået på virkelig længe og da Tobias afleveret hende igår var det også en dårlig aflevering. Som i den dårligste han nogensinde havde haft med hende. I dag var ligeså slem for det udviklet sig til at Liva panisk klemte sig fast til mig, råber og skriger at jeg ikke måtte gå og græd så meget at hun nærmest ikke kunne trække vejret. Sådan en aflevering har vi ikke haft længe. Altså jo hun græder og er ked af det når vi har de dårlige afleveringer, men grædt så meget at hun ikke kan trække vejret – det er sku lang tid siden. Det er måske sket en eller to gange før. Men ikke i børnehaven, det var i vuggestuen. Jeg endte med at gå i alt kaos, fordi de skulle ud på tur. Så en af de voksne tog Liva, jeg sagde farvel og så gik jeg. Hele vejen bed af trapperne og ud til døren kunne jeg hære hende kalde på mig. Græde og råbe efter mig. Åhhhh mit hjerte går ondt. For det er slet ikke sådan en aflevering skal være. Og det er ikke sådan mit barn skal have det når jeg går fra hende.

Og det er så nu tankerne fylder mit hovede. Traumatisere jeg mit barn ved at gå fra hende på et tidspunkt hvor hun har allermest brug for mig. Skulle jeg bare ha taget hende med hjem igen eller skulle jeg været blevet hos hende i lidt tid? Jeg tænker også at hun lære at hvis hun græder meget så bliver mor. Så får jeg min vilje og mor går ikke. Og det skal hun ikke lære, derfor jeg går trods hun græder som hun gør. For eneste inde så vil jeg tage hende med hjem igen eller blive. Denne afleveringer er for mig at samlinger med når man ligger sit barn til at sove og går fra det. Barnet begynder at græde men man går ikke ind til det. Man lad barnet græde sig selv i søvne. Den metode har vi aldrig brugt her hjemme på vores to børn. Det sidste mine børn skal er st græde dig selv i søvn. Men for mig er det her det samme som den afleveringer i dag. At hun græder så meget at hun ikke kan trække vejet og jeg ikke bliver og trøster hende, viser hende at jeg er der og hun ikke skal være ked af det. Jeg kan slet ikke ha at hun er så ulykkelig!

Hun skal hentes i dag tideligt. Som i ligeså snart de er kommet hjem fra tur. Så køre jeg over og henter hende. Og så har hun fri i morgen og fredag pga helligdag. Så vi tager i sommerhus og hygger. Og så er der ikke dårlig afleveringer før på mandag igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *