Liva og jeg

Alene tid med Liva i dag.

imageEfter to dage med Louis på hospitalet var min samvittighed ikke den bedste da det kom til Liva. Så jeg havde aftalt med Tobias at han skulle komme ind og være sammen med Louis fra om morgen så jeg kunne bruge hele dagen i dag sammen med Liva. Savner min prinsesse og havde brug for at se hende, lege og hygge med hende. Forkæle hende med masser af kys og kram og fortælle hende at jeg elsker hende.

Så pga det virkelig gode vejr har vi været ude i haven. Jeg pustet badebassinet op og fyldte vand i (det tog en krig) Men jeg havde en meget glad og lykkelig pige som rendte rundt  i haven med numsen bar og badet. Vi har spist is og plukket blomster. Vi har virkelig hygget hele dagen udenfor med puslespil og leget cafe – Liva lavet mad imens jeg skulle spise alt hvad hun serveret for mig. Hi hi, godt at det ikke var ægte mad for pandekager med hårdkogte æg og salat med is ovenpå er ikke noget jeg har smagt før. Men fortælle nu alligvel Liva at det smagte rigtigt godt og at hun var god til at lave mad – en lille hvid løgn skader ikke for at gøre ens datter glad 🙂

Nu skal vi ind på hospitalet om lidt for at spise aftensmad med Tobias og Louis. Da Tobias har et løb i morgen tidlig skal jeg sove hos Louis og Tobias aflevere Liva i morgen hos sine forældre for så at tage vider til sit løb. Jeg glæder mig til at komme hjem og sove i min egen seng. Men lige nu skal Louis bare blive frisk igen og så er jeg lykkelig og glad for at jeg har fået en hel dag alene med Liva.

image image image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *