Det er ikke så tit jeg henter Liva i børnehaven på gåben, men i dag var lysten der til at lad bilen stå og gå med Bonzo og Louis over for at hente hende. Jeg elsker virkelig det her området Livas børnehave ligger i. Kalvebod Fælled. De grønne marker, skoven, naturcenter, græssende køer og får. Det er virkelig et fantastisk naturområde som er tæt på byen og tæt på hvor vi bor. Kun 10-15 min gåtur fra hvor vi bor til dette dejlige område. Jeg ville ønske vi var noget mere herover med ungerne og Bonzo. Her er så hyggeligt og dejligt fredeligt. Tobias og jeg har gået en del ture her ude da Liva var lille baby og lå i barnevogn. Vi gjorde det ret tit i weekenderne og havde selvfølgelig også Bonzo med. Liva elsker når vi går igennem kalvebod Fælled for hun skal lige vise mig et eller andet hun har set eller fundet på sin vej. Og så plukker hun altid blomster til mig som skal hjem og stå på køkkenbordet 🙂 Hvis hun er træt, så får hun sin ipad og så spiller hun spil på den hele vejen hjem – i dag fik Louis lov til at spille med. Han sidder ellers bare og snakker og kigger ud af “Den grønne vogn” som Liva kalder vores Croozer. Kan virkelig anbefale sådan en vogn hvis man har to små børn. For det er virkelig nemt at kommer rundt, hvis man skal ud og gå ture. De sidder altid og hygger med dyne og en bamse – Liva har sin ipad med men hun går også selv med ved siden af hvis hun ikke vil sidde ned. Vi (Tobias og jeg) må blive bedre til at tag her over med børnen. Jeg har hørt at man kan låne fiskenet fra naturcenter og så fiske efter frøer og små haletudser i vandhullerne og det vil være et hit hos Liva.
— Liva og Louis —
En smuk gåtur hjem fra børnehave.
20. juni 2016