Nøj en aften, jeg er lige kommet ind i min egen seng efter at ha brugt 2 timer på at få Louis til at sove. Liva er også først faldet i søvn nu men det er fordi Louis har holdt hende vågne med hans skrig og gråd. Tobias er ikke hjemme her til aften og derfor har jeg være alene med ungerne siden kl 17.30 – For første gang siden min bryst operation som er 9 dage siden. Så jeg havde altså putte tjansen i aften som jeg ikke har stået for eller deltaget i, i godt og vel lidt over en uge.

Tobias har på det punkt virkelig være god. Han har hver aften fået nattøj på begge børn, børstet deres tænder, læst godnathistorie til dem og lagt dem – uden at de har brokket sig. I aften skulle Tobias noget hvilket betød jeg skulle ligge børnene og det gjorde mig ikke noget. Har faktisak savnet at ligge dem og derfor glædet mig til at skulle putte dem. Men det er jo slet ikke gået som jeg havde troede eller forstillede mig. Måske har jeg være alt for optimist og troede at ikke noget ville ha ændret sig bare fordi farmand er den der har putte dem begge i 8 dage. For hvorfor skulle det blive et problem? Louis starte allerede med at kalde efter Tobias da han skal have ren ble og nattøj på. Jeg fortælle ham flere gange at farmand er ikke hjemme og at i dag er det mor der putter. Så efter nattøj, børste tænder og godnat historie så sagde Louis og jeg godnat til Liva og så gik jeg med Louis ind på hans værelse og lage ham i hans seng. Hvor efter han starter med græde og kalde på mig. Hold K…. hvor kan den dreng skrige, det er helt vildt! Liva sad inde i sin seng og sagde “Mor, Louis larmer for meget, jeg kan ikke sove”. Så der stod jeg med Liva i det ene værelse som ikke kunne sove pga Louis og Louis i det andet værelse som ikke ville sove! Jeg stod lige ude ved hans dør og vente 2 min, så 5 min, så 10 min og jo flere gange jeg gik ind og lade ham ned igen, gav ham hans klud og lage dynen over ham for så at gå ud igen jo mere skreg og græd han! Det blev bare være og være for hver gang jeg gik ud af værelset! Og falde til ro det kunne han altså ikke på nogen måder, lige meget hvad jeg prøvet at gøre. Ret begrænset da jeg ikke må løfte ham op og trøste ham – pga bryst operationen. Så jeg satte mig ned på en børnestol ved siden af hans tremmeseng, stak min arm igennem tremmerne og holdt ham i hånden imens jeg kigget på ham. BUM!! Så stoppet han med at græde og så gik der heller ikke lang tid før han faldt i søvn. Men lige så snart der var stille så lå Liva og kaldte inde fra sin seng og det vækket så Louis. Så løb lidt frem og tilbage imellem de to ungers værelser for at sige til Liva at nu skulle hun og altså ikke ligge og kalde på mig for så ville hun vække lillebror!  Og så tilbage til Louis som var starte forfra med at græde og skrige fordi jeg forsvandt fra hans side og ind til Liva. Og så er jeg ved at gå amok over vores gulve her oppe på første sal!!!! De første par gange det lykkes mig at få Louis til at falde i søvn kæmper jeg mig nærmest ud på tær, imens jeg holder vejret og sørger for ikke at træde på nogle af de gulvbrædder som knirker. Men altså den mindste knirke lyd også ligger han jo med åbne øjne igen og starter forfra med at græde og kalde på mig! 2 timer tog det mig her til aften. Og han faldt kun i søvn til sidst fordi jeg sad ved siden af og holdte ham i hånden!

Imens de her to timer var fuld i gang med at udvikle sig havde jeg samtid Tobias som sendte beskeder til mig. Han ville jo bare høre hvordan det gik og om de sov. Men det gik jo dårligt og så irritere han mig i den måde han skrev til mig på. Jeg fulgte hans måde og det fungere ikke! ikke for mig her til aften! Det var som om jeg var blevet slået helt tilbage til starten af hvor Louis første gang skulle lære at sove alene og selv falde i søvn. Hvor man desperat render rundt og prøver alt og trods den hårde indsats så ender man med at gøre noget man ved man ikke skal gøre fordi ens barn er så grædefærdig at det gøre ondt i ens hjerte – var han en lille baby så havde jeg taget ham op og vugget ham i mine arme. Nu i den aldre han er i ville han jo ikke falde i søvn i mine arme men falde i søvn ved at holde mig i hånden og at jeg sidder ved siden af ham. Noget jeg normal ikke ville gøre, for Louis kan godt falde i søvn selv uden at brokke sig, uden at skrige og græde. Han har være så god til det og de gange vi har stået i de her situationer har været efter begge hans operationer, når han har fået lagt dræn og hvis han har været syg med høj feber! Men fordi farmand har været den er stået for putningen i 8 dage så skulle det altså ikke være nemt for mig her til aften. – Ikke i følge Louis!!!