Alt muligt blandet

Nye bryster hos Nygart – Operations-dagen.

Ligger lige nu sengen efter en hel vild dag. Jeg har fået lavet nye bryster, i en størrelse der svare til 75 D. Godt og vel 375 i hvert bryst og de er så flotte, i hvert fald af hvad jeg kan se når jeg kigger ned. Jeg har sportsbh på og må faktisk først tage den af på dag 3, når jeg skal i bad for første gang efter operationen. Så der kan jeg rigtigt få lov til at se dem.

Vil lige skrive om min oplevelser, hvordan det hele er gået og hvordan jeg har det her til aften efter jeg er kommet hjem med to nye bryster!

I morges stod vi op kl 6.30. Jeg var allerede pisse nervøs fra jeg stod ud af sengen men prøvet ikke at tænke så meget over hvad der endelig skulle ske og fokuseret mere på at børnene fik morgenmad, tøj på osv. Vi aflevere Liva og Louis ved 8 tiden og så kørte vi ind til Nygart privathospital. Jeg havde ikke spist noget siden igår aftes fordi jeg skulle være fastende og da vi sidder i bilen på vej der ind for jeg det dårligt og har kvalme. JEG ER SULTEN! Samtid med det er jeg vild nervøs over at skulle i fuld narkose og at jeg skal have lavet en kæmpe ændring på min krop. Hvad nu hvis noget går galt? Er det det rigtige jeg gør? Tobias prøver at berolige mig, hvilket hjælper lidt. Men jeg skal nærmest skubbes ind af døren hos Nygart da vi står der fordi jeg er så nervøs.

Tobias sidder med mig i venteværelse indtil der kommer en og henter mig, hun føre mig ind til min seng. Tobias går på arbejde imens jeg er hos Nygart og skal operaers da han alligvel ikke må komme med ind sammen med mig for der ligger andre patienter til opvågning. Så efter en lidt mærkelig farvel med kys og kram – (Tobias og jeg var ikke blevet informeret om han ikke måtte komme med ind) bliver jeg bedt om at tage mit tøj af (beholde tusser på) og iføre mig et par strømper og en morgenkåbe jeg har fået udleveret. En virkelig sød og meget rolig sygeplejerske Mette, sætter sig ned og snakker med mig ved min seng. Hun snakker med mig om alt hvad der skal ske, giver mig alt info om før og efter operationen. Ved siden af min seng står der en lille lyserød pose på et bord. Den er fyldt med forskellige piller, et skema for hvornår jeg skal tager de forskellige piller og en info selde med hvad jeg skal gøre de første par dage efter operationen. Jeg fik også udleveret et glas med piller som var smertestillende – FUCK, jeg skulle sluge nogen ret store nogen og jeg er så dårlig til at sluge piller. Men de piller ville tage det meste af mine smerter når jeg kom ud fra operation, så ned skulle de.

Lidt efter bliver jeg hente af Jesper Trillingsgaard som er ham der skal opererer mig. Han er så sød, meget rolig i måden han snakker på og i hans personlighed. Jeg går med ham ind i et andet rum hvor han tegne mine bryster op. Han måler mine bryster med et målebånd, og han spørg mig om jeg kan huske hvad vi var blevet enig om ang størrelsen. Total selvsikker som jeg var, svare jeg ham at jeg skulle have 270 i. Han kigget lidt på mig og siger “nej, du har valgt at få 375 i” jeg blev helt overrasket og husker overhovedet ikke at jeg skulle have så meget i! Men de var blevet bestilt hjem og lå klar foran mig da han tegnet mig op. Mine skulle bestilles da jeg nemlig har valgt at få dråbeformet i og ikke de alm runde. Og de dråbeformet skal bestilles hjem 6 uger før operationen. Så jeg ved ikke lige hvad jeg havde tænkt da jeg svaret ham 270. PINLIGT at jeg ikke selv kunne huske det!

Efter jeg har set Jesper bliver jeg ført tilbage til min seng. Når lige ud for at tisse af en sidste gang da en virkelig sød narkoselæge Iben kommer og henter mig. Åhhhh hun fjernet alle mine nerver og nervøsitet, hvilket var lige hvad jeg havde brug for! Hun var så sød og rolig på alle måder og jeg følte mig så trygt i hendes hænder!

Iben følger mig ind på operationensstuen, hvor efter jeg hænger min morgenkåbe op og tager mit hårnet på. Jeg kigger rundt og ser 4 andre sygeplejesker som står klar med maske på. Jeg panikken lidt der og kigger igen over på Iben som bede mig om at ligge mig ned på briksen. FUCK NU ER DET FANME NU! Jeg bliver nervøs igen og begynder at snakke imens Iben ligger drop på mig og gør klar til at jeg kan flade i søvn! Jeg siger uden at være uhøflig over for hende eller de andre der er i rummet at min eneste ønske er ikke at vågne op midt under operationen! Iben kigger på mig og ære min kind imens hun fortælle mig at jeg kommer til at sove hele vejen igennem uden at mærke noget som helst. Det sidste jeg husker er at jeg bliver bedt om at sige til når loftet begyndte at bevæge sig. Hvilket jeg ikke nået for jeg faldt i søvn med det sammen! Jeg har været sindsyg nervøs for narkosen. Har aldrig prøve at blive lagt i fuld narkose før så det frygtet jeg allermest og så havde jeg frygten for at jeg ville vågne op imens eller under operationen. Men alt gik så godt og før jeg viste det så vågnet jeg op i min seng igen og husker ingen ting!

Da jeg lå der i sengen stadig mærket af narkosen kunne jeg ikke rigtigt finde rundt på hovede og hale. Jeg fryser, men ligger allerede med to store dyner over mig plus en maskine står ved min seng som blæser varmt luft ind under mine dyner. Min krop er helt slap og jeg har virkelig svært ved at holde mine øjne åbne. Da sygeplejersken ser jeg er ved at vågne kommer hun over at spørg mig om nogen ting. Jeg høre ikke halvdelen af hvad hun siger da jeg ligger og kæmper med at holde mig vågen. Er så træt og vil allerhelst bare sove videre. Der går noget tid før jeg bliver nogenlunde klar i mit hovede og jeg bliver spurgt om jeg vil prøve at komme op og sidde og spise lidt mad. Jeg prøver at komme op fra sengen men bliver med det sammen svimmel og får det dårlig. Jeg bliver lagt ned i sengen igen med i brækpose i hånden. Der bliver lavet lidt mad til mig og jeg får også noget saftevand som jeg efter lidt tid fik ned i maven. Der efter begynder jeg at kigge ned under dynen for at se mig selv. Og opdager at jeg allerede ligger i morgenkåbe og har sportsbh på. Så jeg kan ikke se meget, jo at de er blevet større og at de lige nu er meget runde og sidder helt oppe i halsen på mig! De er vild hævet, de er mega ømme og jeg har smerter! Men i sportsbhen ser de flotte ud.

Tobias henter mig nede foran Nygart privathospital. Jeg bliver fuldt ned af en sygeplejerske da jeg ikke kunne stå 100% på mine egen ben. Jeg var stadig mærket af narkosen da jeg satte min ind i bilen og faldt i søvn flere gange. Alt var ret tåget for mig. Jeg prøve at svare Tobias på alle hans spørgsmål men jeg var overhoved ikke mig selv og følte jeg var fuld og kunne ikke sige noget der gav mening. Sygeplejersken havde sagt inden hun hjælp mig ind i bilen at jeg ikke måtte sove mere i dag for ellers ville jeg havde det svær ved at sove i aften/nat. Så hver gang jeg faldt i søvn i bilen eller hjemme på sofaen begyndte Tobias at snakke til mig. Nogen gang sad han og klappe i sine hænder for at holde mig vågen, råbte mit navn eller spille musik. Ungerne var også til stor hjælp med at holde mig vågen da de kom hjem.

Jeg er  handicappet den næste uges tid. Må ingen ting og skal bare slappe af, se netflix, blogge og sove. Tobias er den der kommer til at stå for alt de næste 7 dage. Han skal sørge for det hele så jeg kan få ro til at hele. Indtil videre har han gjort det godt, han er på over for børnene, har handlet ind, lavet aftensmad og sørget for Bonzo. Han hjælper mig med at komme op af sofaen (skal op og gå lidt rundt en gang i timen) og så sørge han for at jeg får mine piller på det rigtigt tidspunkt så jeg ingen smerter har. Nu vil jeg ligge mig til at sove for skal vækkes igen i nat og have smertetstillende og er vild træt nu efter sådan en dag. img_8107

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *