Louis og jeg

Så fik vi besøg af skoldkopper!

img_9270

De sidste to uger har der hængt et skilt over i Louis vuggestue, hvor der står at nogle af børnene har haft skoldkopper. Jeg gik lidt og håber på at Louis måske var en af de heldige der ikke ville blive ramt (fordi Tobias er ude og rejse) men i dag kom de så. Jeg havde faktisk aflevere begge børn og nået at komme igang med at arbejde da min telefon ringer. Jeg hverken ser eller høre den og den når at ringe tre gange før jeg bliver opmærksom på at Louis vuggestue har ringet. Da jeg så de havde ringet 3 gange kommer der lidt frygt op i mig, for var der nu sket ham noget siden de ringer så mange gange. Den der frygt sidder lidt i mig efter Liva brækket sit kraveben over i vuggestuen. Så når jeg ser at børnehaven eller vuggestuen ringer så tænker jeg altid der er sket noget slemt.

“Heldigvis” er det bare fordi han har fået skoldkopper! Lidt overrasket er jeg over de siger det for da jeg gav ham tøj på i morges var der altså INGEN skoldkopper på han krop. Men i løbet af 2 timer var der dukket 5 styks op på han ryg, 1 på foden og nogen få stykker nede ved bleen.

Han har siden jeg hente ham været okay frisk og glad. Han klør ikke i dem og virker ikke generet af de få stykker han har fået. Jeg kan huske fra Liva af at hun starte med at have nogle få og så efter 24 timer var hun nærmest dække af dem over det hele, hun havde dem også over alt i ansigtet! Jeg håber at denne gang ikke bliver så slem og at det hurtigt er overstået!

Min træning her til aften måtte jeg aflyse da jeg virkelig ikke kunne finde nogen der kunne passe ham. Alle dem der kan passe og plejer at være til rådeighed med at passe kunne ikke da de selv ikke har haft skoldkopper. I dag skulle farmor og farfar ha været her og passe men fordi farfar ikke har haft skoldkopper måtte vi aflyse med dem. Jeg ringet derfor til vores barnepige, men hun har heller ikke haft skoldkopper. Så ringet jeg til min søster, men begge hendes børn har ikke haft skoldkopper. Så hun ville forståeligt nok ikke risikere at de blev smitte. Så ringet jeg til min mor men hun skulle arbejde og min anden søster kunne heller ikke da hun lå syg. Sonden sidste ringet jeg til Tobias bror men hans kæreste har heller ikke haft skoldkopper!! Tænk at så mange i vores familie ikke har haft skoldkopper, det er lidt vildt.

Min veninde så på min snap chat at Louis havde fået skoldkopper, så hun ringet og spurgte om hun ikke måtte komme forbi med hende datter så hun også kunne få dem. Så de kommer forbi i morgen så Louis og hendes datter kan lege lidt sammen. Og kort tid efter så en anden veninde det også og spurgte om hun ikke måtte komme forbi med hendes søn. He he jeg syns det er lidt sjovt men også hyggeligt fordi så får Louis da lidt selskab trods han er “syg”.

Her til aften havde han feber og har været max pylret. Han har ikke rigtigt ville spise noget aftensmad – ved ikke om han har nogen i munden  men må lige holde øje. Ved nemlig at man kan få dem i munden og at det gør de ikke vil spise. Så efter et langt bad (de begge sad og leget i badekaret i 40 min – de ville ikke op) fik han en Panodil. Jeg endte med at måtte side på en stol ved siden af hans seng og holde ham i hånde for han var så ked af det. Nu håber jeg på at han ikke vil være generet af de skoldkopper så han kan sove igennem natten uden de store opvågninger.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *