Vi nyder livet her på Koh Ngai og elsker at tiden bare nærmest er gået i stå! Det her er virkelig et magisk sted! Ud til stranden hænger der 2 hængekøjer og jeg var så heldig at få en i dag som jeg lå i det meste af dagen. Farmand er den bedste fordi han har bare leget og badet med børnene hele dagen så jeg har kunne slappe af, ligge og se mine børn skabe sjove minder sammen med deres far nede på stranden.

Efter et par timers leg på stranden kom Louis op til mig. Han stod og kigget på mig og sagde så “Mor, mig op”. Jeg løftet ham op og han lage sig ind til mig. Der gik ikke mange sek før jeg kunne høre hans tunge åndedragt og mærke at han var falde i søvn i mine arme, og jeg var så bange for, at han ville vågne op og løbe ned til Liva og Tobias igen. Jeg ville bare have, at han skulle ligge her hos mig, i mine arme lidt længere, så jeg kunne lytte til hans vejrtrækningen og blive forelsket i hans lange, lyse hår (ELSKER det er blevet så langt) og hans lille ansigt igen og igen. Og det gjorde han! Han sov i to timer, og imens lå jeg der og tænkte på, om det ville være sidste gang, han nogensinde vil falde i søvn i mine arme sådan.

Det er øjeblikke som disse jeg ville ønske, ville vare forevigt, at vi kun kunne blive i de specielle små minutter et stykke tid længere. For altid hvis det stod til mig!