Ferie og rejser

Vores 3 måneders rejse – Sidste dag på Koh Lipe og vi glæder os til at skulle videre!

Dagen bliver selvfølgelig brugt på stranden med kolde frugt smoothies i hånden og ungerne der bader og leger. Vi har i alt være her i 9 dage og i morgen sejler vi til Langkawi og har en overnatning der, før vi flyver videre til Singapore.

Vi er godt mætte af Koh Lipe. 5 dage havde været mere end rigeligt for os. Allerede på dag 6 sagde Tobias at nu ville han gerne videre og jeg havde det på sammen måde. 9 dage er alt for mange dage her – i følge os. Så vi glæder os virkelig til at komme til Singapore! Det bliver så dejligt med noget andet end sand og vand! Vi er gået lidt kolde i strand – tænk at vi har det sådan men selv ungerne gider ikke at bade mere. Det er det første de siger om morgen – “Mor, vi gider ikke at bade i dag”

Vi savner lidt en storby, ordenligt internet og et lækkert hotel. Vi har fået nok af ø og strand lige nu. Og de 5 dage vi har i Singapore bliver så godt. Tobias og jeg elsker den by og der er så meget at se og lave at vi nok skal få dagen til at flyve afsted. Vi er faktisk i tvivl om 5 dage er nok?

Koh Lipe har være fantastisk på sin egen måde – men ikke en ø jeg vil tage til igen hvis vi skal til Thailand. Jeg havde nok også haft en alt for høj forventning om at det her var Thailands svar på Maldiverne. For det er jo nærmest det folk siger og ja sandet er vildt lækkert, helt hvidt, fint og blødt. Vandet er så klart at man kan se alt og meget langt ude. Masser af muligheder for snorkling og se masser af fisk. Det er virkelig børnevenlige strande. Men her er alt alt for mange mennesker! Og så ligger der long tails boat i vandet på rad og række hele vejen hen af stranden så ungerne skal bade inde imellem dem! Et virkelig stort minus! Jeg fik faktisk fortalt at vi skulle bo på sunrise stranden for at undgå alle bådene men der er ikke forskel på hvilken strand det er – de er fyldt med long tails boat. Nu skal det ikke være negativt det hele. For Koh Lipe er lækker, gågaden er så mega hyggelig. Jeg elsker alle de små butikker med masser af fine produkter i virkelig flotte farver. – men nogen aftner er der så mange mennesker at man faktisk ikke kan gå der! Ups, lover ikke mere negativt skriveri.

Hvis man er til en ø med mange turister, long tails boat over det hele, lækre strande og en mega hyggelig gågade så er Koh Lipe øen man skal tage til. Det er bare ikke en ø for os.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *