Ferie og rejser

Vores 3 måneder rejse – En dag på Railay Beach

Vi har hørt virkelig godt om Railay Beach og tog derfor en longtail boat fra Krabi. Det er en kort sejltur, til den vestlige side. Læg mærke til at jeg skriver vestlig side – for der er åbenbart flere sider og der med flere strande. Hvilket vi ikke lige vidste. Og det betød at vi kun var på den strand hvor man bliver sat af på. Hvilket har ført til en kæmpe skuffelse af Railay Beach – Måske vi også havde alt for høje forventninger?!

Railay beach er ikke en ø men man er alligevel nødt til at sejle dertil, fordi det er omgivet af store klipper. Der nogle fantastisk flotte klippeformationer ude foran stranden, som nærmest rager lige op i luften, hvilket ser helt vildt flot ud. Men hverken stranden eller vandet var noget at råbe hurra over – i følge mig. Men vi var så også kun på denne strand og ikke de to andre – som måske er dem der er de fantastiske flotte strande med hvidt sand???? Flot klart vand og hvidt sand – det er hvad vi har hørt Railay Beach skulle have – en strand der skulle opleves og ses! Har jo ikke set det hele, så det er måske ikke helt fair at dømme Railay Beach ud fra den ene strand, men positive og den der “wow hvor er her skønt og flot” fornemmelse fik vi altså ikke.

På denne strand vi var på var der hoteller, restauranter og en lille gågade med små mad og tøj butikker – den gade var nu meget hyggeligt. Og jeg har efterfølgende læst mig til at man skal åbenbart gå videre når de små butikker stopper, for så kommer man op til den anden side og ud på en anden strand. Det vidste vi så ikke!

Da vi kom – ca ved 9 tiden var der lidt mennesker. Dem der var der var nok dem der også boede på hotellerne. Men da kl blev ca. 10.30 så var stranden fyldt med mennesker og det var ikke til at holde ud at være der. Det er desværre ikke et sted vi kommer til at besøge igen.

Til info: Når man skal der hen og hjem igen med en båd så sejler de ikke før båden er fyldt op – hvilket betød vi stod og vente i 15 min på at komme der hen og så vente vi i 20 min for at komme hjem. Sørg for at komme tidligt inden alle andre kommer. Ca omkring 10.30 tiden. Når først det går løs er der over proppet med mennesker og longtail boat som fylder hele stranden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *