Ferie og rejser, Liva og Louis

Vores 3 måneders rejse – Når man er lillebror skal man finde sig i meget.

Og en af de ting som han finder sig i (rigtigt meget for tiden) er når Liva leger frisør. Efter Louis har fået halvlangt hår er Liva blevet ret vild med at lege frisør på ham. Og han sidder helt stille hver gang imens hun rer hans hår, sætter hårspænder og elastikker i. Hun både fletter det i en fletning, men også flere fletninger, giver ham pandebånd på og leger hun vasker og føntørre det. De to er altså gode sammen, de er virkelig hinandens bedste venner. Louis ser så meget op til Liva og han finder sig i virkelig mange ting når det kommer til de lege de leger sammen. Hvad hun ikke lokker ham med på når legen først er begyndt. Men han elsker at lege med Liva og vil hende så gerne og derfor for hun også lov til at styre legen og bestemme hvad de skal lege. For han siger ikke nej eller stop til hende. Han følger bare med og gør som hun siger.

Selv om det har været hårdt i staren med to små børn – der er kun 2,5 år imellem dem. Så giver det virkelig mening nu at de er så tætte i alder. De leger så godt sammen og især her på rejsen har de to godt af at have hinanden. Hvis Liva havde været enebarn tror jeg at hun ville ha kedet sig i længden her på rejsen. Eller hvis Louis havde være meget yngre. Den tætte aldre gør at de nu kan lege sammen på samme niveau. Ok måske ikke altid samme niveau, men det er mere fordi Liva udnytter at hun er den ældste og ved at Louis bare siger ja, følger med på iden og legen. Han skal til tider finde sig i meget den lille mand, men sådan er det vel når man er lillebror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *