Lige nu ligger Louis og sover i en hospital seng og jeg ligger i en seng ved siden af. Tobias og Liva er taget hjem til vores hotel for at sove men kommer så tilbage i morgen.
Louis har være syg i 3 dage nu. – Faktisk har han været syg lige siden vi var i Malang. 2 dage der med høj feber. Men så forsvandt feberen og han var frisk og sig selv igen. På Bali blev han så syg imens jeg stadig var syg. Det var han så i 3 dage – to dage med høj feber og på 3 dagen var feberen faldet men han havde stadig feber. Tobias og jeg havde aftalt at vi ville tage på hospitalet på dag 3 hvis hans feber stadig var høj. Men fordi den var faldet valgte vi ikke at gøre det. Dagen efter rejste vi til Ubud og i de 3 dage vi var der var han rask, var sig selv, leget og badet i poolen. Men for 3 dage siden – den dag vi rejser fra Ubud til Lombok der kommer den høje feber igen og han kaster op i bilen som køre os til båden og han forsætter med at kaste op på båden som sejler os til Lombok. Igår stadig høj feber og forsætter med at kaste op. Han bliver mere og mere sløv i løbet af dagen, vil ikke spise eller drikke noget. Vi kan intet få i ham og han sover nærmest dagen væk. Vi fik en læge til at komme forbi på hotellet – men de snakker så dårlig engelsk her og i samråd med vores forsikring blev vi enig om ikke at tage noget af det medicin den læge kom med til Louis. Da lægen kun lige mærke på hans mave og sagde at han har influenza!! What???
I morges nåde han lige at komme ud af sengen før han kastet op igen! Så vi var ret enig om at nu skulle vi altså få ham tjekket på et hospital.
Hotellet var så søde at køre os hen til hospitalet. Her blev Louis undersøgt. De vil tage blodprøver og give ham væske via drop da han er dehydreret. Louis er på dette tidspunkt helt sløv, nærmest ikke til at komme i kontakt med og ligger på mig. Men da sygeplejeskerne ville stikke ham kæmpet han imod. Vi var 3 om at holde Louis for at en sygeplejerske kunne finde en blodåre og stikke ham, så han kunne tag blodprøver og få drop. 2 gang stak han forkert fordi Louis ikke ville ligge stille! Han skreg og græd som blev han tortureret og hele situationen var kaos. Vi holdte en pause – jeg tog ham op og holdte om ham så tæt ind til mig som jeg kunne og sagde undskyld til ham gentagende gange. Havde så dårlig samvittighed over at han skulle opleve det! Blev så sindsyg ked af det på hans vegne! Selv om jeg ikke havde lyst til at prøve igen vidste jeg godt at det skulle vi! Men heldigvis lykkes det 3 gang – ikke uden skrig og gråd og det krævet også at vi var 3 til at holde ham stille. Hold kæft hvor jeg græd bagefter, så synd for min lille dreng! Hvis jeg kunne ville jeg tag alle hans smerter og sygdom så han ikke skulle lide eller have ondt!
Med forsikring over telefonen valgte vi at blive en nat. Vi har fået vores eget værelse, hvilket er rigtigt rart. De er så søde alle sammen, men ikke særlig gode til engelsk og forstår desværre ikke halvdelen af de ting vi spørg om eller siger. Men de prøver og det er det vigtigste.
De har taget blodprøver, afførings prøve, undersøgt ham fra top til tå og han har fået væske via drop hele dagen. Hvilket jeg er så glad for at han får. Han skal forsat ha væske via drop i morgen tidlig og indtil han bliver udskrevet. Han vil stadig ikke spise noget og har drukket en lille smule vand. Men ellers har han sovet dagen væk, set en lille smule tegnefilm og været ude af sengen en gang for lige at lege med hans biller, busser og motorcykle.
Jeg håber at de kan finde ud af hvad han fejler så han kan blive rask hurtigt. Det er sku ikke sjovt at havde et barn som er så syg når man er i udlandet – især ikke når de så heller ikke er så god til engelsk!
