Ferie og rejser

Når man bare gerne vil hjem og om urolighederne her i Sri Lanka

Sådan en følelse “jeg vil gerne hjem” har jeg i dag. Kan mærke at jeg er slet ikke motiveret til noget i dag. Jeg gider ikke på stranden, jeg gider ikke køre ud og opleve noget, jeg gider ikke være her på Sri Lanka. Jeg vil bare gerne hjem til dk.

Og hvor er det øv at jeg har det sådan. Har virkelig dårlig samvittighed over at det er sådan jeg har det i dag. For med kun 12 dage tilbage af rejse burde den nydes og udnyttes fuldt ud med oplevelser! Men jeg er træt af at rejse, træt af at bo på hotel, træt af at alt hver jeg ejer ligger i en rygsæk! Jeg savner mit hjem, min seng, min familie, jeg savner mig tid og kæreste tid.

Om to dage skal vi videre her fra Mirissa. Planen var at tage videre op til Ella og så efter en dage eller to videre til Kandy. Men der er nogle uenigheder imellem muslimer og buddhister oppe i område hvor Kandy ligger. Det har udviklet sig til demonstrationer, angreb og uroligheder på gaderne. Myndighederne her i Sri Lanka har indførte undtagelsestilstand frem til d. 16. marts i et forsøg på at få styr på situation. Det betyder, at der blandt andet er tidsbegrænsede udgangsforbud lokalt i byerne Kandy og så har de lukket ned for en række sociale medier som fx. Facebook og Instagram. Lige nu er her roligt, vi har ikke kunne mærke noget her – og i følge udenrigsministerium kan alt normal rejse- og turistaktivitet kan fortsætte. Situationen er efter omstændighederne rolig. Men man bør være forsigtige, respektere udgangsforbuddet og holde sig på afstand af opløb og demonstrationer,

Vi har selvfølgelig ikke lyst til at rejse der op med to børn og er derfor lidt usikker på hvad vi nu skal gøre. Vi overvejre bare at blive her nede i syd område – ved stranden. Men vi er altså ikke så vilde med Mirissa! Her er lidt for meget party, mange unge mennesker og lidt for smarte typer. Vi savner Unawatuna og overvejre kraftigt at tage der tilbage. Men der hvor vi boede er booket og vi skal derfor finde et andet sted. Og jeg syns ikke rigtigt jeg kan finde nogen steder hvor jeg gerne vil bo. So What to do?

Jeg skal i hvert fald ha ændret min tankegang, fordi lige meget hvad så flyver vi først hjem om 12 dage. Og derfor går det altså ikke at jeg går rundt og er negativ over jeg ikke kan komme hjem før. De næste 12 dage skal nydes fordi jeg får heller ikke den her rejse og de her oplevelser med mine børn igen! Så 1, 2, 3 positiv tanker!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *