Skrevet af Tobias

Vi er på Mirissa Beach, som efter sigende skulle være et af de bedste steder at se blåhvaler. Verdens største pattedyr, som bliver op til 180 tons (20x elefant) og 90 år.

Vækkeuret ringede kl 5:25. Liva og jeg skulle være nede ved havnen kl 5:45. Heldigvis havde vi pakket det hele aftenen før, så jeg stod bare op vækkede Liva og listede ud af døren mens Louis og Natascha sov.

I belragende mørke kørte vi på vores lejede scooter ned til ‘klubhuset’ ved havnen. Da vi kom derned sagde kaptajnen, at der var ‘maybe a little bit rough sea’, hvilket senere viste sig at være en underdrivelse. Vi blev tilbudt nogle søsygepiller, men tænkte jeg hellere ville sige nej for ikke at påvirke Liva, psykisk, med at man kan få det dårligt.

Kl 6:05 drog vi ud i en 2 etagers kutter. Til at starte med var bølgerne til at håndtere og Liva og jeg legede at det var ligesom en rutchebane.

Efter ca 1 time var der spottet delfiner. De siger at man ser dem 50% af gangene, så det var mege fedt. Liva var også helt oppe at køre. Der var mange og de svømmede tæt på båden. Efter det sejlede vi videre i jagten på at se hvaler. Der gik ca 45 min yderligere og så var der en fra crewet der havde spottet en hval. Det var rimelig langt væk fra båden, men man kunne se det ved at der hvert 10-15 sekund skød vand op af ryggen. Liva havde svært ved at se den, men vi kom senere tættere på nogle andre hvaler, som Liva godt kunne se. Jeg kunne godt mærke på hende, at hun var en lille smule skuffet, fordi jeg tror hun forestillede sig en spækhugger flyve op af vandet. Det viste sig at være en blå hval, og jeg vil skyde op man måske ser 10% af hele kroppen. Ryggen og finnen kommer op over vandet og så dykker den igen. Det er vanvittigt at tænke på at sådan et bæst lever i vores farvande. Jeg ville så gerne se en blåhval under vandet. Jeg tror først det er der, at det går op for en hvor stor en fisk det er.

Bølgerne vil jeg skyde til 6-7 meter høje på det tidspunkt, hvor vi så hvalerne, så det var praktisk umuligt at filme det samtidig med jeg skulle holde Liva. Men jeg fik en smule på et roligt tidspunkt.

Efter vi havde set de første blåhvaler, kunne jeg godt se på Liva at hun ikke havde det helt godt. Hun sagde også hun havde lidt ondt i maven, men heldigvis blev det ikke til mere end det. Det hjalp også at vi igen så delfiner på vejen tilbage. De kom i en kæmpe flok og svømmede på begge sider af båden. Efter det stilnede bølgerne lidt af, og vi kom i havn, trætte, men med en stor oplevelse i bagagen efter 5 timer i det indiske ocean.

Er super glad for det trods alt gik så godt, for det kunne godt have været en rigtig lang tur, hvis Liva blev søsyg.