Louis og jeg

Det er en lang dag når man har nej hatten på

Nyder lige solen i mit ansigt og med en smoothie og Ritter sport i hånden imens Louis tager en lur i barnevognen.

Der bliver kæmpet lidt i dag, altså fra Louis side. Han har nej hatten på og det gælder altså alt! Han starte i morges med ikke at vil ha sin medicin – 3 forskellige stikpiller. Jeg kan godt forstå ham,for det er ikke rart eller sjovt at få sådan 3 piller op hver 6 time. Og nu på 2 dagen (altså to dage efter operationsdagen) vil han altså ikke mere. Så sygeplejersken har prøvet at lokke ham til at drikke sin medicin istedet men det var kun en succes første gang. Her anden gang sagde han nej tak og lukke munden i. Han vil slet ikke drikke de 3 forskellige shotglas med medicin i. Og det er lige meget hvad jeg lokker med af is, smoothie osv. Han giver sig ikke!

Han vil heller ikke spise eller drikke noget. Det er som om han er gået i stærkere over for mig og sygeplejerskerne. Han har intet morgenmad eller frokost spist og på hele dagen har han kun drukket 2 tåre af et glas saftevand. Det frustrere mig helt sindssygt at min søn har det sådan her. Fordi det er vigtigt at han får væske i sig og mad så han kan komme sig oven på sådan en operation. Men nu vil han heller ikke have sin medicin, hvilket betyder at han begynder at få ondt. Og når han først får ondt inde i munden hvor de har opereret ham så bliver det bare endnu svære at få ham til at drikke eller spise noget. Og så begynder det først at blive en lang kamp hvis han har smerte! Lige nu sover han lur i barnevognen – gik en lille tur med ham da jeg havde aftalt med sygeplejersken at når han sov så ville jeg komme op på afdelingen igen og så vil hun hurtigt give ham den vigtigste stikpille – nemlig morfin. Og det lykkes, men da hun vill give ham nr 2 stikpille vågnet han og så måtte jeg ellers lige berolige og putte ham igen. Så vi stopper ved første og håber på han er dækket af morfinen indtil videre.

Han går hele tiden og siger han vil hjem. Han vil ikke være her mere og jeg tænker også at han vil have det bedre med at være hjemme i trygge og vandt omgivelser. Måske det også vil gøre at han vil spise og drikke meget mere. Men som det ser ud lige nu – fordi han nægter at drikke, spise og få medicin så kommer vi nok ikke hjem i morgen som jeg havde håbet på. Lægen havde nemlig sagt igår at alt så fint ud og at vi måske kunne være heldige at komme hjem et par dage før end regnet.

Men vi skal lige ha Louis med på at det bedste er at sige ja og være samarbejdesvillig – jo bedre han får det jo før kan vi komme hjem. Og jeg vil gerne hjem! Savner også Liva.

Så efter hans lur håber jeg på en lidt mere glad søn og så har han ja hatten på fra i morgen af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *