Alt muligt blandet, Sommerhus

På denne regnvejrsdag her oppe i sommerhuset har jeg…

⁃ været alene med ungerne siden kl 10.00. Tobias er kørt hjem da han havde en aftale med sin far. Så jeg nyder lige 24 timer med mine unger i sommerhusland!!!

⁃ Spillet Klods Major med ungerne 30 gange hvis ikke mere. Jeg tabte de fleste gange. Men det er det fedest spil at spille lige nu da Louis også kan være med og forstår reglerne trods han er 3 år.

⁃ Lært at Liva er en sindsyg dårlig taber når det kommer til at spille spil. Det kan hun altså ikke lig. Så der kom lige et par tudeture fra hendes side de få gange hun tabte.

⁃ Været doven når det kom til aftensmaden og valgte bare at lave en pakke friske pasta med skinke fyld som det eneste. Med ketchup til at dyppe i. #dovnmor

⁃ Haft brændeovne tændt det meste af dagen. Elsker at være i sommerhuset når det regner og så tænde op for brændeovne. Det er altså hygge på højt plan i min verden.

– Ikke givet Louis smertestillende inden han skulle sove. Prøver lige at se om det ikke går. Jeg ved at han nok skal vågne hvis han får ondt. Men igår fik han ikke om natten og sov altså igennem. Han vågnet først kl 8.00 i morges. Så tænker at han ikke har ondt mere – som i overhoved – og er klar nu til ikke at skulle have det mere!

⁃ Mig tid nu! Ungerne sover og jeg nyder et glas kold hvidvin foran brændeovne med udsigt til sommerhushaven og lyden af regne! #elskermitliv #sommerhusnårdeterbedst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *