Madpakker

Madpakke ideer til børn – Det får Liva med

Liva har gået i SFO i 4 måneder – Tænk at det er 4 måneder siden vi kom hjem fra vores lange rejse. Tiden går så hurtigt! Men når man går i SFO skal man ha madpakke med hver dag. Hun skal også ha en lille madpakke med til formedagen  omkring kl 10.00 – også kaldt for 10´er mad. Så 2 x madpakker, en lille og en stor. Jeg syns stadig at det er sjovt og hyggeligt at lave madpakker til Liva hvermorgen, måske det ændre sig om nogen måneder når hun er starte i skole. Jeg håber det ikke, da det jo er en fast ting der skal laves hver dag. Så man kan jo ligeså godt få det bedste ud af det og gøre det til en hyggelig ting hver morgen.

Jeg har her skrevet en liste over ting jeg kommer i hendes madpakke som måske kan hjælpe med ideer og inspiration til jer med skole og SFO-børn.

Rugbrød:
Rugbrød er ikke det helt store hit her hjemme hos os. I hvert fald er ungerne ikke så glad for rugbrød med kerner i. Og i en lang periode købte jeg det lyse rugbrød – men det var Tobias ikke helt vild med at de spiste. Så jeg har sammen med Liva, fundet i Rema 1000 mørkt rugbrød uden kerner. Der er kerner i men de er ikke så store og tydelige.

Pålæg:
Pålæg er ikke helt nemt. Især ikke når jeg har et barn som er ret kræsen. Det er heller ikke alt pålæg som er egnet i madpakken. Jeg prøver derfor at vælge det, som bedst kan holde sig og som ikke lugter alt for meget. Og der er jeg måske sippet, men sådan noget som makrel i tomat er en no go her hjemme. Og ikke noget hun vil få med på madpakke. Heldigvis kan hun heller ikke lig det. Jeg tror også bare at jeg har trauma fra dengang jeg selv gik i folkeskole – Dem der havde makrel i tomat med på rugbrød blev altid drillet. Alt mad der lugte blev man altid drillet med. Måske har tiderne ændret sig? Men det er 100 % en af de ting hun ikke får med. Laks på rugbrød er noget hun får med, trods jeg ikk er meget for det. Igen det lugter. Men Liva elsker laks. Jeg ved godt jeg ikke kan sige nej til pålæg der lugter og derfor får hun også laks med.

Det er faktisk mest, spegepølse, kyllingpølse og serrano skinke hun spiser når det kommer til pålæg. Når det så er fredag så får hun enten nutella på et af hendes rugbrøder eller chokoladepålæg.

Grøntsager:
Liva spiser alle slags grøntsager. Jeg prøver at variere grøntsagerne alt efter hvad vi har i køleskabet, men fast er altid gulerødder, rød snackpeber og agurk. Jeg skærer altid grøntsagsstave til Liva, da det er sådan hun helst vil spise sine grøntsager. Et tip kan være at skære en masse grøntsagsstave søndag aften. Lig dem i en beholder med vand i så grøntsagerne holder sig bedre og ikke tørrer ud. Hver morgen kan jeg så tag et par stykker og ligge i Livas madkasse. Nemt og hurtigt.

Frugt:
Jeg ligger altid lidt frugt med i madpakken. Det er typisk pære, æble, fersken, jordbær, blåbær eller hindbær. Pære, æble, fersken og jordbær skære jeg altid ud. Igen fordi det er sådan Liva helst vil spise det. Hun vil aldrig røre sin pære eller æbler hvis det var et hel stykke frugt. Men dette gør jeg om morgen og ikke noget jeg har skåret ud og lagt i en beholder med vand, som jeg gør med grøntsager.

Salamistænger og ostehapser:
Liva får for det meste en ostehaps med i sin madpakke. Dem elsker hun og det er klart også dem hun vil fortrække fremfor en salamistang. Men har jeg glemt at købe ostehapser så bliver det en salamistang hun får med og den bliver da også spist.

Smoothies:
Lige siden Liva kunne spise frugtmos har jeg altid købt de små smoothier fra Rema 1000 som kun koster 5 kr. Og det er altid dem jeg kommer i hendes madpakke. Det er hendes 10´er mad sammen med et stykke knækbrød. Ungerne er nu også ret glad for Nettos ØGO’ smoothies, så er jeg i Netto er det dem der kommer med hjem. Lige meget hver så har vi altid smoothies liggenede i køleskabet til ungerne. De elsker dem og de er gode til Livas madpakke eller som en eftermiddags snacks inden aftensmaden.

Pizzasnegle og pølsehorn:
Pizzasnegle og pølsehorn er altid et hit i madpakken. Når tiden er knap så køber jeg pizzasnegle og pølsehorn fra Beauvais. Beauvais pizzasnegle indeholder hele 50 % grøntsager, da der er pastinak i dejen og deres pølsehorn indeholder hele 35 % grøntsager i dejen og så er der gulerødder i pølserne.  Pizzasneglene og pølsehorne skal ikke varmes op, men kan lægges i madpakken direkte fra fryseren om morgen og så er de klar til at blive spist 3 timer senere til frokost. Nemmer bliver det altså ikke.

Men ellers så bager jeg selv en kæmpe potion og fryser ned. Så er de også lige er til at tage ud aften inden og så bliver de lige varmet lidt i oven inden jeg laver Livas madpakke om morgen.

Figenstænger:
Figenstænger har vi altid i huset. Altid med forskellige smag, så ungerne har noget at vælge imellem. Her for hun faktisk en med hver dag i madpakken.

Knækbrød:
Liva spiser alt slags knækbrød, så længe der ikke er store kerner på dem. Men hun er vil med Wasa knækbrød (de runde). Og især dem med sesam og havsalt eller kanel smag. Dem får hun med sammen m ed smoothien som hendes 10`er mad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *