Liva og jeg

Livet med et skolebarn – Slut med at holde fri og blive hjemme og hygge.

Det er mandag og en ny uge er starte! Vi kom hjem fra sommerhuset igår – sent, meget sent. Vi træk tiden så længe vi kunne før vi til sidst måtte pakke bilen og køre hjem. Vi ville blive der oppe hvis vi kunne men det er jo ikke muligt mere da Liva jo går i skole. Og det at vi ikke “bare” kan holde fri og holde en hjemmedag i sofaen eller forlænget weekend i sommerhuset, det har sat en del tanker igang.

Mit og Livas liv har ændret sig en del efter hun er startet i skole. Ment på den måde at vores frihed er væk! Nu er det et liv med forpligtelser, faste mødetider og alt det andet der følger med skolelivet. Og slut med at holde en “hjemme hygge dag” i ny og næ med hende – bare mig og hende. Det er dage jeg har værdsat at kunne få med hende. Det har været så hyggeligt og jeg elsker simpelthen de dage, hvor vi er sammen, bare hende og mig, hvor vi selv bestemmer hvad vi har lyst til og hvor hyggen for alvor er i højsædet og jeg kan næsten ikke rumme, at det er forbi, fordi hun er starte i skole!

Jeg ved godt at mange ikke “bare lige” kan tage børnene med på arbejde en halv dag og holde fri hist og pist – og jeg føler mig i dén grad priviligeret fordi jeg kan. Kan vælge at sige “I dag bliver vi hjemme og hygger”. Jeg har ikke et job hvor jeg skal arbejde fra 8-16 hver dag. Jeg er selvstændig og kan derfor selv bestemme. Sådan har vores liv været de sidst 4 år – Det første år af Livas liv arbejde jeg stadig i IKEA og arbejde både, dag, aften og weekender. Nu efter 4 år som selvstændig og friheden til selv at bestemme vores hverdag, er det en kæmpe omvæltning ikke at kunne tage en fridag med Liva når jeg har lyst. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man gør, eller bør gøre, når éns barn går i skole. Altså holder man så slet ikke fridage mere? Jeg ved jo godt at man selvfølgelig skal have respekt for skolen og at det er vigtigt at barnet indgår i nogle fællesskaber, for der forventes noget af dem på en anden måde, end i vuggestue og børnehaven. Og jeg kan godt se at det ikke er klogt at trække hende ud af det fælleskab og så skal man have respekt for de planlagte aktiviteter hun har i skolen, “Bare fordi det er hyggeligt at kunne holde fri”. Jeg ser en stor værdi i at hun lærer at man overholder sine forpligtelser, da hun jo gerne skulle tag det med sig ud i voksenlivet. Jeg håber naturligvis på at Liva (og Louis) bliver til nogle ansvarlige voksenede mennesker, som overholder deres aftaler og møder til tiden.

Jeg vil heller ikke lære hende at det er okay at “pjække” – Jeg vil ha hun bliver glad for skolen, skolelivet, at hun lære og kan lig at lære. Jeg vil for gud skyld ikke ha at hun får den sammen oplevelse i skolen som jeg. At hun kommer bagud og ikke kan følgere med de andre. Nu er hun heller ikke ordblind som jeg – Af hvad jeg ved af, det skal selvfølgelig undersøges hvis hun med tiden for svært ved at læse. Men der er vi slet ikke endnu.

Men hvordan er balancen? Hvad gør man? Selvfølgelig skal hun være hjemme hvis hun er syg. Men de der hyggelige hjemmedage, bare hende og jeg. De er væk, væk for altid! Og efter 7 uger med et skolebarn SAVNER jeg allerede vores liv hvor Liva var et børnehavebarn. Et liv hvor jeg selv kunne vælge hvornår jeg ville være hjemme og hygge med min datter og skabe mindre med hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *