Alt muligt blandet

Om 8 uger flytter vi!

 

Jeg glæder mig helt vildt. Det gør jeg virkelig! Men det hele er lidt svært at forestille sig lige nu. Nok fordi at vores hus ikke står klar endnu og at alt inde i, er ved at blive revet ned.

Vi bruger al vores tid (aftner og weekender), og Tobias bruger faktisk mere. Han møder nogle dage ind på arbejde kl 12.00 for så at ha brugt morgen og formiddag over i huset. Vi bruger meget tid på at planlægge og tale om huset, vores drømme om hvordan det skal se ud. Og kan til tider ikke være helt enig! Når det kommer til indretning er vi meget forskellige!

Lige nu er vi igang med hele underetagen. Stuen, spisestuen, gangen og køkken. En væg skal fjernes, tapet er igang med at blive revet ned, loftet er revet ned, gulvene skal slibes og så skal der males. Og dette er kun underetagen. Første sal og kælder er vi slet ikke gået igang med!! Mange ting skal nås inden vi om 8 uger flytter ind. Woohoo!!! Og en lille smule stres!

Vi når 100% ikke i mål inden vi flytter ind. Men vi er nået ret langt siden vi fik nøglerne. Og når vi så er flyttet ind, så må vi tag et rum af gangen. Første salen bliver det næste vi går igang med. Ungernes værelse er første prioritet for mig. Det er vigtigt for mig at de føler sig hjemme – så deres værelser skal hurtigst muligt blive klar til vi flytter. Vi er ikke rigtigt bygget til det med at “gøre det selv”, Tobias og jeg! Men jeg er optimistisk og glad, det er vi begge to, og selvom det lige nu ser ud som en kæmpe opgave for os, er vi positive. Det påvirker os, vores forhold, vores humør, men det vidste vi godt. Vi snakket om det lige inde vi ville få nøglerne. At vi begge skal være obs på at det vil påvirke os, På den negative måde! Både fordi der stadig er en hverdag der skal fungere og arbejde der skal passes! Så kryds lige finger for os de næste 8 uger. Ej, det skal nok gå! Det ved jeg. Og vi skal nok nå lang de næste par uger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *