Jeg har kun være tilbage på arbejde i godt og vel 3 uger og har allerede haft en dags barn syg og selv en sygedag. SÅ DÅRLIG STIL! Liva var syg i sidste uge efter Tobias havde være syg i sidste weekend. Hun blev smitte og vuggestuen endt med at ringe mig op på arbejde og bad mig om at hente hende. Her i weekenden har hun været syg igen. Hun kaste op og havde feber. Hun er så blevet frisk i dag og kom i vuggestue men jeg er blevet ramt og har haft det af helvet til hele dagen. Kvalme og feber. Har sovet det meste af dagen væk.
3 uger på arbejde og 2 dages sygefravær. Den ene gang Liva og i dag er det mig selv. Det er sku lidt dårlig stil. Og samvittigheden er heller ikke helt god. Men er det fordi jeg kun har været tilbage på arbejde i 3 uger at jeg har dårlig samvittighed. Jeg har aftalt med Tobias at vi må prøve at få det til at fungere hvis Liva bliver syg fremover – hvilket hun nok vil gøre ret meget her i den kolde tid og hun går i vuggestue. Så når jeg har dagvagter, tage Tobias hende om dagen og så må han arbejde om aften når jeg er hjemme fra arbejde. Og når jeg har aftnevagter så tager jeg hende om dagen inden jeg skal på arbejde og Tobias overtager fra jeg skal arbejde og hele aften til jeg kommer hjem igen. Jeg ved ikke om det vil fungere, fordi Tobias har selvfølgelig møder og alt muligt han skal. Og hvis hun er syg og jeg skal arbejde en dagvagt så kan han jo ikke blive hjemme fra et vigtigt møde. Men vi må se hvordan det går og håber det kommer til at løse sig.
Jeg har heldigvis fri i morgen, så jeg kan lige bruge en dag mere på at blive helt rask. Jeg har nemlig 2 aftenvagter i den her uge og så skal jeg arbejde hele weekenden også. Og jeg ved at de ikke kan undvære mig. Så jeg skal bare være 95% rask i morgen. De sidste 5% kan jeg nok godt holde ud trods jeg er på arbejde 🙂