Jaaaa, så kom der sne. Og jeg elsker at det sner. (Ja det er super koldt og øv hvor er det surt at skulle ud og gå med sin hund 3 gange om dagen i alt det her sne) Men jeg synes nu stadig at sne er noget af det bedste. I mandags efter arbejde hente jeg Liva fra vuggestue og kørte hjem. Tobias stod klar sammen med Bonzo og vente på os. Vi skulle nemlig ud og kælke. Liva var godt pakket ind i sin flyverdragt fra Babysam og luffer.

Vi bor i lejlighed og nede i vores gård (hvis man kan kalde det det) der ligger en masse små bakker. Vi starte ud med en lille flad bakke og prøvet os ellers frem. Den første bakke var slet ikke noget hit. Hun stoppe midt på bakken og så sad hun eller bare og kigget på mig. Vi gik over til en lidt mere høj bakke, hvor Tobias skubbet hende ned til mig. Det gik ret langsomt og igen hun sad bare og kigget. Så tog Tobias fat i kælken og gik/løb rundt med hende imens hun sad i kælken. Det fik hende til at sige lidt lyde og grine lidt. Men det var ikke fordi hun var helt op og køre over det eller synes det at var vildt sjovt. Så vi gik over til en af de lidt høje bakker og så skubbet Tobias hende og jeg tog imod. Det syns hun var lidt sjovt men det var ikke hver gang hun grinte. Jeg tror ikke hun helt forstod hvad der forgik. Men hun ville bestemt ikke op af kælken da vi skulle hjem. Så det at sidde i kælken var et hit for hende 🙂 Men at kælke ned af bakker var ikke så stort et hit 🙁 Hvis der bliver ved med at være sne så må vi lige ud og prøve igen.