Hele weekenden har vi været oppe i sommerhuset. Og det har været så lækkert. Vi har været heldige med vejret, med masser af sol og varme. Vi har brugt tiden på at sætte gardiner op, male vægge og lave lidt småting. Der er stadig en del der skal laves der oppe, men det vigtigste er at vi kan bo der trods der stadig mangler en masse. Og så laver vi lidt på huset hver gang vi er der. Så det går stille og roligt frem af.
Jeg er virkelig glad for at vi har købt sommerhus. Tænk at jeg som 28 årige har sommerhus på sjællands Odde. Det er jo lidt vildt synes jeg. Men det jeg syns er fantastisk det er at jeg ved Liva kommer til at vokse op hver sommer der oppe. Jeg gjorede det som barn, da min farmor og farfar har sommerhus der oppe. Og jeg har de bedste barndomsminder der oppe fra. Jeg er jo lidt vild med tanken om at min datter kommer til at have de sammen dejlige oplevelser som jeg havde der oppe. Vi har været nede på stranden og gå lidt og så har vi siddet på terrassen og pustede sæbebobler. Hvilket Liva syns var vildt sjovt 🙂