Der har været stille her på bloggen de sidste par dage. Og det er der en meget god grund til. Jeg ville ønske at jeg havde en dårlig undskyldning eller bare var doven. Men desværre er det sådan at jeg har siddet på hospitalet siden tirsdag, da min kære gamle morfar på 81 år ligger og kæmper for sit liv 🙁
Jeg vil ikke skrive så meget om det, til dels også af raspekt for min familie og min morfar. Men han ligger og kæmper sit livs kamp og han er en fighter. Lægerne er skeptiske og bliver ved med at sige at der går ikke lang tid før han sover stille ind. Det fik vi også af vide i tirsdags og derfor har vi alle været samlet på hospitalet siden. Nu er det torsdag og han kæmper stadig en kamp om at overleve. Han giver ikke op så let min gamle morfar. Men sådan er han og sådan har han altid være som person. Han er fantastisk sej og meget stædig.
Han har god øjeblikke i løbet af dagen og natten. Men for det meste er det en kamp for ham at trække vejret nu. Det er hårdt at se ham ligge der og kæmpe. Og jeg vil så gerne hjælpe ham. Men det kan jeg ikke, jeg kan kun sidde og se på. Holde ham i hånden og fortælle ham at han ikke er alene. At vi alle elsker ham og er her for ham. Trøste ham og give ham tryghed.
For nogen måneder siden booket Tobias og jeg spa ophold i Sverige med overnatning. Og det er i morgen vi skal det! Det er en julegave/fødselsdagsgave til Tobias fra mig. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal aflyse den eller om vi bare skal tage afsted og prøve at få det bedste ud af det. Resten af familien er jo samlet hos min morfar. Og jeg har været hos ham siden tirsdag – godt nok er jeg kørt hjem om aften for at sove, men så er jeg taget afsted igen efter jeg har afleveret Liva i vuggestuen. Jeg har snakket med familien om det og de synes at vi skulle tage afsted lige meget hvad. Jeg er også afklaret med at han måske vil sove stille ind imens jeg ikke er der. Chancen får at han gjorde det om natten når jeg var hjemme og sove, har var lige så stor. Og det er den også i nat 🙁 Jeg har sagt farvel, sagt at jeg elsker ham og at han er og har været, en fantastisk morfar til mig. Og at han er en fantastisk oldefar til Liva.
Jeg må sove på det og se hvordan min morfar har det imorgen. Og ud fra det må jeg tage en beslutningen om vi tager afsted til Sverige eller ej.