Fredags hygge hos kusine Amelia.

8. september 2014

Vi har haft en lang men super hyggelig weekend. I fredags var vi hjemme hos min søster og hygge. Vi var inviteret på mad og endte med at blive der til kl 22 om aften. Liva og Amelia leget sammen hele aften. Jeg elsker at de har det så godt sammen. Mine to guldklumper.

8. september 201421. september 2017 nataschaAlt muligt blandetamelia, Kusiner, liva og amelia

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar

Navn *

E-mail *

Websted

Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

Informer mig om nye kommentarer via e-mail.

Giv besked om nye indlæg via e-mail.

Indlægsnavigation

Previous Post Jeg elsker min sofa lige nu!

Next Post Lørdags hygge på bryggen.

Velkommen til min blog

Mit navn er Natascha, 32 år og gift med Tobias. Jeg elsker is kaffe + mine to børn, Liva fra 2012 og Louis fra 2015, som er født med Læbe gumme ganespalte. Jeg er så glad for at du har fundet dette lille vindue i vores verden. Så sæt dig til rette med en kop kaffe for at læse med i mit liv som mor.

PS: I må bære over med stavefejl, da jeg er ordblind.

INSTAGRAM

Følg mig på Instagram

Søg efter:

Kategorier

Populære indlæg

Celleforandring, keglesnit og HPV vaccination

I forbindelse med det er knæk Cancer uge vil jeg lige dele min historie om celleforandring, HPV-vaccination og keglesnit.

Grunden til jeg ikke har skrevet om dette før er fordi jeg har følt at det måske var en lille smule privat, for det er faktisk nogle år siden jeg har været igennem det her med at få celleforandring og lavet keglesnit. Men fordi jeg her forleden tilbragte en formidag med gynækologisk overlæge og ph.D. fra Rigshospitalet, Pernille Tine Jensen, en masse andre blogger og nogle unge kvinder som havde haft celleforandringer og livmoderhalskræft, blev jeg enig med mig selv om at jeg nok også havde et behov for at fortælle min historie. Den formiddag var ikke en sjov og som sådan heller ikke en hyggelig formiddag – den var fyldt med oplysninger, fakta om HPV-vaccination, celleforandring, livmoderhalskræft og personlig fortællinger. Jeg græd lidt den dag, dels pga af de personlig historier man høre fra de kvinder der var iblandt os, men også fordi jeg blev mindet om min egen oplevelse samt frygten for at skulle død også dukket op i min tanker!

Min personlig oplevelse med celleforandring og keglesnit.

Jeg havde på det tidspunkt jeg fik lavet screening for livmoderhalskræft faktisk fået den udskudt op til flere gange før jeg fik taget mig sammen. Jeg havde født Liva og hun var 10 måneder på dette tidspunkt jeg fik lavet undersøgelsen hos min læge. Følte bare ikke det var førsteprioritet, desværre! For gud skyld når i bliver tilbudt at få lavet en screening for livmoderhalskræft så tag imod den!! Info: Alle kvinder mellem 23 og 64 år tilbydes hvert tredje eller femte år screening for livmoderhalskræft.

Nå men der stod jeg så en morgen efter at ha afleveret Liva i vuggestue og fik det her opkald fra min læge som måtte fortælle mig at jeg havde svære celleforandringer i livmoderhalsen. Når det bliver opdaget, så bliver det opdaget på en af de forskellige stadier, der er. Der er lette, moderate og svære celleforandring. Da jeg fandt ud af, at jeg havde celleforandring, var jeg i det mest kritiske stadie og min læge sagde jeg skulle ind og have lavet en specialundersøgelse hos en gynækolog med det samme!
Mit hjerte stoppet midt i den samtale og jeg hørte nærmest ikke halvdelen af hvad min læge fortalte mig! For med det sammen tænkte jeg FUCK, FUCK, FUCK!!! Jeg kan simpelthen ikke have livmoderhalskræft! Det her sker ikke, ikke for mig!

Jeg er godt klar over nu (vidste det ikke dengang), at det “kun” er celleforandringer og ikke kræft (endnu), men jeg må indrømme at jeg græd og panikke! Det opkald slog mig helt ud! Jeg ringet til Tobias med det sammen og derefter min mor. Fik en tid hos gynækologen og fik lavet specialundersøgelse 2 dage efter mit opkald fra lægen.

Jeg tudet de fleste dage hvor jeg gik og vente på svar på vævsprøven fra gynækologen. Jeg kunne slet ikke forstå at jeg kun som 27 årig og mor til en lille pige skulle have livmodershalskræft. Jeg var ikke parat til at dø, ikke parat til at min lille pige skulle midste mig! Tanken om at hun skulle vokse op uden mig skræmte mig helt vildt! Det sker ikke for mig, det er altid andre det sker for men ikke mig! Sådan tænkte jeg, men en dag så sker det altså for en selv! Gynækologen ringet og fortalte at jeg skulle komme ind og ha lavet keglesnit med det sammen. Min vævsprøve var positiv for forstadiet til livmodershalvskaft!

Jeg græd endnu mere efter det opkald! Jeg fik en tid med det sammen men Tobias kunne ikke tage med til at være der da jeg skulle have lavet keglesnit. Så min mor var der som støtte, hvilket var rigtigt rart! Så der lå jeg med benene i vejret og med en sygeplejerske som holdte mig i hånden og snakket om alt imellem himmel og jord for at få mig på andre tanker. Jeg blev bedøvet men kunne altså mærke alt. Hold kæft det gjorde ondt, jeg skreg, græd og bandet i de 30 min jeg lå der! Efterfølgende var jeg til kontrol tjek hver 6 måned i 2 år, men efter jeg fik Louis er jeg kun til kontrol en gang om året! Jeg fik efterfølgende tilbudt HPV-vaccinen og den tog jeg imod med det sammen. Tobias og jeg 100% sikker i vores sag om at Liva skal have HPV-vaccinen som hun vil få tilbudt gratis via børnevaccinationsprogrammet.

Der findes omkring 100 forskellige former for HPV og langt de fleste er heldigvis harmløse, men omkring 15 af dem forårsage livmoderhalskræft! Fra 1.november tilbydes en ny vaccine i Danmark, som kan forebygge 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Fødselsdag og sommer.

Det lille fødselsdagsbarn.

I lørdags var vi til min lille niece Amelias fødselsdag. Hun blev 2 år. Tænkt at det er 2 år siden jeg blev moster til en lille guldklump. Det er jo lidt vildt at tænke på. Tiden går jo alt for hurtigt!

Min søster havde sat pavillioner op i deres have – For en sikkerheds skyld. Man ved aldrig med det danske sommervejr. Sidste år regnet det helt vildt da Amelia havde fødselsdag. Men i lørdags var det altså virkelig godt vejr. Og jeg elsker at vi kan sidde ude med hele familien. Lidt øv at Liva har i november! Men altså, der sad vi så og hygge med god mad, der blev grillet på livet løs og så var der dejlige cupcakes. Mums 🙂

Liva var desværre blevt syg. Hun havde 38,7 i feber da jeg tog hendes temperatur hjemme hos min søster. Så hun sov det meste af tiden i sin klapvogn og ellers var hun meget mor og far syg resten af tiden. Så det var ikke så sjovt. Men ellers havde vi en rigtigt hyggelig dag med hele familien.

Projekt: Nyt værelse til Liva.

Efter Tobias er kommet hjem fra sin rejse er han gået igang sammen med sin bror med rive køkkenet ned der hjemme. Vi er nød til at flytte køkkenet og bygge en væg op og der efter bygge køkkenet op igen.

Så lige nu lever vi et stort rod og uden køkken. Så vi har været hjemme hos forskellige familie medlemmer og spise hver aften. Dejligt at folk vil hjælpe. Vi håber på at få det hele færdig i næste uge. Og jeg glæder mig helt vildt. Så får Liva endelig sit eget værelse efter at ha sovet inde hos os i 2 år. JUUBBBIIII!!!!

Her er før billeder af vores køkken og lejligheden.

Her er billeder af hvordan lejligheden ser ud nu!

Ups, jeg er gravid!

Nu er min lille prinsesse blevet 1 år, og det er virkelig stort! Tiden er bare gået så hurtigt fra jeg fik hende op i mine arme efter at ha født hende på Hvidovre hospital til nu.

Den gang Tobias og jeg fandt ud af jeg var gravid, var ikke lige det lykkelige øjeblik alle forventer at man har med deres kæreste, når man skal kigge på en graviditetstest. På det tidspunkt bode vi på Bali, pga Tobias arbejde. Jeg havde været heldig at få orlov fra mit arbejdet i 6 måneder så jeg kunne tag med ham. Midt i februar månede var jeg begyndt at blive syg. Kaste op, havde det dårligt, kvalme, ingen energi osv. Jeg tænkte ikke over det og regne med at det var influenza. Da Tobias forældre så kom og skulle besøgte os i 10 dage, kunne de jo allerede de første par dage se jeg havde det dårligt. Og under en frokost endte jeg med at løbe ud og kaste op på det nærmeste wc jeg kunne finde. Da jeg kom tilbage spurgte Tobias far mig direkte: Du er vel ikke gravid? Og jeg svare ham, uden at tænke mig om: Nej jeg har lige haft min menstruation! Nok ikke lige noget min svigerfar har brug for at vide eller skulle vide. Men det røg ud af mig og så stoppe samtalen også der. Da vi tog hjem kørte Tobias og jeg alligevel forbi et apotek og købte en graviditetstest. Og den tog jeg jo så med det sammen. I kan jo tænke jer til at den ikke viste noget som helst. Hverken positiv eller negativ. Jeg kom i tanke om bagefter at man jo skal tag sådan en om morgen. Så vi købte en mere og måtte vente til dagen efter. Tobias og jeg snakket om hvad nu hvis. Og han var ikke just begerister for at få en barn nu. Han havde jo drømme, mål og oplevelser han gerne ville først. Jeg der imod ville gerne ha et barn. Følte at jeg var parat og klar. Har altid haft en tanke om at jeg skulle havde mit første barn inden jeg blev 25 år og mit anden inden jeg blev 30 år. Og Tobias var den jeg gerne ville ha børn med.

Næste morgen tog jeg så graviditetstesten og den blev positiv med det sammen. Jeg stod nærmest og klappet i mine små hænder helt alene ude på badeværelset. Men nu skulle jeg jo ud og fortælle Tobias nyheden. Han stod i køkkenet og da jeg sagde til ham: Jeg er gravid! Så stoppert han helt op og kigget på mig med og sagde. Nej det er ikke rigtigt. Det mener du ikke? Hvordan er det sket? Er du sikker?

Han kørte ud og købte en ny test og den viste også positiv. Og ja så havde jeg en ikke så glad kæreste. Abort var ikke noget jeg ville igennem. Så jeg var fast beslutte at beholde barnet lige meget hvad. Og havde allerede beslutte mig at beholde det da jeg så testen var positiv, uden at ha snakket med Tobias om det først. Stemningen var dårlig og samtalen ikke den sjoveste.

Tobias forældre var jo på besøg, så jeg sendte ham afsted sammen med dem, da de skulle rundt og se Bali. Og så kunne han få snakket med dem alene. Jeg lå der hjemme og havde så travlt med at ringe min mor og lillesøster op. Jeg tudet, græd og fik snakket ud om hvordan jeg følte og havde det. Jeg havde beslutte mig for at hvis Tobias kom hjem om aften og sagde han ikke ville beholde barnet, så ville jeg pakke mine ting og flyve hjem til DK. Længer var den ikke. Men da han kom hjem efter en hel dag med sine forældre, fik vi snakket sammen og var til sidst enig i at nu prøver vi at få det bedste ud af det. Vi måtte tag en dag af gangen og se hvad tiden vil bringe os.

Jeg tror at det kom meget bag på Tobias. Han var ikke klar eller forberedt på at skulle blive far. Også fordi det ikke var noget vi havde snakket om før. I mine øjne så er det jo noget begge skal være enig i og snakke om hvornår man er klar til det. Blive enig i at nu begynder man på at blive gravide. Men nu blev det en, ups, jeg er gravid situation, i stedet for. Desværre!!!! Jeg håber at næste gang jeg bliver gravid og tager den test. Så er det en positiv og glad kæreste jeg får når jeg fortæller det!

På et privat hospital på Bali og får bekræfte at jeg er gravid. 6 uger henne er jeg og skulle føde d. 8 novmber.