Jeg har haft den dejligste weekend med min mand imens ungerne har være hjemme hos deres mormor og holde halloween med udklædning og pynt sammen med deres kusiner. Vi havde i bryllupsgave fået en overnatning i Malmø på et meget lækkert hotel fra fredag-lørdag. Det har været så dejligt at vi endelig kunne få lidt kærestetid, og det har været så godt for os. Det er som at man lige får flere plusser på kontoen, kæreste kontoen! Jeg kalder det for kærestetid selv om vi ikke er kærester mere men mand og kone. Men ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det? Kærestetid lyder bare bedre også selv om vi er gift nu.
Fredag klokken 14.00 kørte vi mod Sverige, og ca en time senere ankom vi til Malmø og fandt vores hotel som lå lige i centrum. Tobias og jeg har været i Malmø en gang før – en del år siden, før vi fik Liva. Så selvom vi burde ha gået en lille tur igennem byen og set lidt på den, så valgte vi altså at starte bilen op igen efter vi havde tjekket ind på hotellet og kørte over til Emporia (kæmpe shopping center) Der var vi i nogle timer før vi vendte tilbage til hotellet for at spise middag. Hele aften har været fyldt med ro, nærvær, tid til forkælelse og kærlighed på højt plan! Vi endte med at ligge i sengen resten af aften og se x Factor uk med rødvin og masser af slik.
Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder da vi var i Malmø men Liva og Louis havde hygget sig rigtigt meget sammen med mormor og deres kusiner. De her billeder modtog vi fra mormor mens vi var i Malmø.