Ferie og rejser

Vores 3 måneders rejse – Sådan gik vores flyvetur til Thailand med to børn.

Vi er landet i Bangkok efter en flyvetur på 9,5 time nytårsaften. Det er faktisk gået overraskende godt på hele flyturen.

Ungerne var helt op og køre over at der var tv-skærm foran deres sæde og en masse tegnefilm de kunne vælge imellem. Så det første tid gik på at trykke løs på skærmen og se tegnefilm. Tobias og jeg havde før vi rejste taget begge ungers iPad og hente nye spil ned til dem. Vi havde inde på Netflix download en masse tegnefilm ned på deres iPad – Der er Netflix altså skide smart! Så Louis havde nærmest alle sæsoner af “Gurli Gris” og Liva havde alle sæsoner af “My Little Pony”. De har vær især en lille rygsæk med hvor de har:

⁃ Malebøger

⁃ blyanter

⁃ deres høretelefoner

⁃ iPad.

Ud over det havde de hver valgt lidt legetøj og Louis havde 5 biler med og Liva havde nogen små ponyer figur med. Så underholdning til flere timer i flyet.

Inden vi gik ombord på flyveren spiste vi frokost – ynglings er Joe and the Juice. En stor juice og en sandwich – ummm, Tunacado er den bedste sandwich!!! Ungerne fik hver deres juice men da de ikke spiser sandwich fra Joe and the juice, var jeg lige over i Lagkagehuset og købe pizzaboller og teboller til dem. Vi har valgt mad fra på flyve turen da det koster 300 kr per person. 1200 kr er ikke lige det vi vil bruge på mad plus jeg altid syns at flymad skuffer! Halvdelen af det gider jeg aldrig selv spise og mine børn har det på samme måde.

Så jeg havde hjemmefra lavet:

⁃ Trekantssandwich med lidt forskelliget pålæg.

⁃ Købt små pølsestænger,

⁃ ostehaps

⁃ tuctuc kiks

⁃ havrekiks

⁃ müslibar

⁃ Blåbær

⁃ Rosiner

⁃ Fignestænger

⁃ Kransekagen – vi skulle lige fejre nytår!

Hen på aften slukket de alt lyset i flyveren og folk sad ellers og så film eller sov. Ungerne havde lidt svært ved at falde i søvn, Liva mest. Det tog hende 2,5 timer fra jeg sagde at det var sovetid til hun endelig faldt i søvn. Tror det var fordi det hele var så nyt for hende – det med at have en tv skærm med valgfri tegnefilm, en iPad med nye spil og tegnefilm, plus en taske fyldt med aktivitet som hun følte hun skulle lave inden hun skulle sove. Så hun blev ved med at sige hun ikke kunne sove, hun gerne ville se den ene tegnefilm efter den anden, tegne i malebogen, lege med hendes legetøj osv osv. Men hun gav op til sidst og faldt i søvn. Louis faldt okay hurtigt i søvn. Det er det fede ved at han ikke sover lur mere – så falder han ti gange nemmer og hurtigere i søvn om aften.

Jeg er helt overrasket over at ungerne kunne falde i søvn i alt den larm. For der var overraskende mange børnefamilier med – familier med meget små børn og babyer. Hvis ikke den ene baby græd så gjorde den anden. Det fik mig altså lidt til at værdsætte at jeg har store børn. For hold op hvor kæmpe de forældre meget med at underholde, aktivere og gå frem og tilbage på gangen med deres babyer i armene. Mange stod på gange og vugge deres babyer fordi de græd hele tiden. Der var kø til toiletterne for at skifte dem – nok bruger Louis stadig ble men han skal heldigvis ikke skiftes så tit som en baby. Jeg er glad for at vi tager sådan en lang rejse med to børn på 5 år og 2 år og ikke yngre.

Louis da han skulle ha skiftet ble – Han kan lige være der!

Nu er det vist 3 gang vi rejser nytårsaften. Og mange tror at fordi man rejser d. 31/12 så bliver det fejret i flyet. Kan så fortælle jer at der sker ikke en skid. Der er ikke nogen der kommer med champagne, sjove hatte og råber GODT NYTÅR! Alle sover. Da vi landet i Bangkok var kl 7.00 om morgen d. 1 januar 2018 – Thailandsk tid. I dansk tid var det lige blevet midnat og folk der hjemme var igang med at hoppe ind i 2018. Vi fejret det inden ungerne skulle sove – jeg havde købt kransekagen, så den blev spist og vi skålet vore 2018 ind med cola.

Nu skal vi bare overleve dagen, holde ungerne vågen og håbe på vi ikke bliver ramt af jetlag. Men jeg håber alle der hjemme har haft en dejlig aften og er kommet godt ind i det nye år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *