Det er mors dag i dag. Og jeg plejer altid at købe en buket blomster til min mor eller give hende en lille gave for at fortælle hende hvor højt jeg elsker hende og hvor god en mor hun er for mig og min lillesøster. Det syns jeg at man skal på sådan en dag.

Jeg havde derfor en forventning til at det sammen vil ske når jeg selv blev mor. Nu er min lille datter kun 6 måneder. Så hun kan ikke gøre andet end at smil, grin og være den lille søde baby hun er, hvilket i sig selv er nok. Men så kunne hendes far jo gøre det for hende og det havde jeg lidt forvente han ville. Bare for at vise og fortælle mig at han synes jeg gør et godt stykke arbejde som mor til vores datter.

Men nej, det var slet ikke noget han havde tænkt på. Da jeg fortalte ham hvilken dag det var i dag, siger han at han havde tænkt på om han skulle købe nogen blomster til sin mor.

Øhhh, hvad med mig? Jeg er da også mor. Mor til din datter!

Jeg blev ret skuffet og ked af det. Det er jo trods alt min første mors dag. Og det betød mere for mig end jeg endelig havde regnet med. Så tårne begyndt at trille ned af mine kinder. Det blev Tobias selvfølgelig ked af det over og sagde at han troede at man kun skulle give til sin egen mor og ikke til sin kæreste som også var mor. Han lovet mig så at næste år ville han huske det. Men trods det var jeg stadig skuffet og ked af det. Jeg gik lidt i min egen verden da han siger han vil gå en tur med vores hund. Og da han kom ind af døren igen havde han selvfølgelig været nede og købe en blomst. En sød lille blomst som nu står så fint på sofabordet. Så glad blev jeg og det er jo tanken der tæller. Jeg fik jo mine blomster 🙂