Liva havde stadig store smerte søndag morgen, især når man bag hende op eller rørte ved hende. Vi kigger på hende og Tobias ser at hendes venstre kraveben er blå. Vi prøver at lave nogen øvelser på hende med begge hendes arme og hun kan ikke løfte sin venstre arm. Vi ringer til 1813 da lægen på Hvidovre havde sagt vi skulle ringe ind igen hvis hun forsat havde smerte. Da vi er oppe i sommerhuset skulle vi ringe til et andet nr og havde fat i Holbæk sygehus for at få en tid til hende. Vi kunne bare komme med det sammen og så ville en læge kigge på hende. Hun var ellers glad og ville rigtigt gerne løbe, lege og tegne imens vi sad i vente værelset og vente på det blev vores tur. Først kom vi ind til en sygeplejske som kigge på hende. Hun måtte indrømme at hun nok ville lade en læge kigge på hende da hun ikke kunne vurdere om hendes kraveben var brækket. Så ud og sidde igen og vente til lægen fik tid. Så kom vi endelig ind til en læge og hun sendte os videre til røntgen. Var glad for at Tobias var med denne gang da jeg på Hvidovre ikke måtte gå med ind til røntgen fordi jeg er gravid. Så Tobias var med hende der inde imens jeg ventet.
Efter noget tid kom lægen tilbage til os med svar og det viser sig at hun havde brækket sit kraveben. ØV ALTSÅ! OG ØV AT HVIDOVRE IKKE OPDAGET DET TIL AT STARTE MED I FREDAGS!
Hun fik bundet sin arm ind i en slynge som hun skal have på 24/7 i 3 uger. Hun skal sove med den og det går altså ikke særlig godt. Tobias var oppe flere gang i nat fordi hun havde vendt sig og lå oven på sin arm eller har fået sin arm ud af slyngen. Hun syns ikke det er så sjovt at havde den på, men hun er begyndt at acceptere den. Det er et helvet at tage tøj af og på og skifte ble gøre også ondt på hende da jeg skal løfte hendes ben, og ligge hende ned og tage hende op igen bagefter.
Det er sku så synt for hende. Mit hjerte bløder og jeg ville ønske at det var mig eller Tobias der var kommet til skade. Hun er sku sej min lille pige. Hun klare det virkelig godt. Jeg skal være hjemme med hende i den her uge. Lægen på Holbæk havde sagt at det var op til os om vi ville putte hende i vuggestue. Men for helvt, det tør jeg sku da ikke. 3 pædagoger om 12 børn og hvem siger at de kan holde styr på dem alle så der ikke sker Liva noget. Tænk hvis en løber ind i hende, eller vælter hende eller skubber til hende. De kan jo ikke havde 100% fokus på Liva hele tiden og jeg ved det vil gå galt hvis hun kom ned med et brækket kraveben og komme mere til skade. Jeg tør simpelthen ikke tage chancen. Så vi er hjemme i den her uge og hygger så godt vi nu kan. Så må vi se hvordan næste uge er med hendes arm og kraveben.
