Jeg sidder og kigger på sommersko/sandaler til min lille Liva mus. Vi skal jo til Mallorca her i maj måned (fødselsdagsgave fra min dejlige kæreste 🙂 ) og Liva har brug for nogle sandaler når vi skal rejse. Og så kan hun jo bruge dem når det bliver sommer her hjemme 🙂 Jeg faldt over denne hjemmeside og har allerede fundet en masse sko jeg gerne vil have til min lille prinsesse!
Vores problem er bare at vi ikke har råd til at købe sandaler i den dyre ende. Og her snakker jeg om mærker som Angulus, Bisgaard eller Petit Nord og mange andre mærker. Jeg synes det er vildt dyrt at skulle betale 600- 800 kr for et par sko til et barn på 16 måneder! De vokser jo så hurtigt ud af dem og før jeg får set mig om så skal jeg ud og købe nogen nye til hende!!! Men jeg fandt de her See Kai Run sandaler og synes de er perfekte i farven og meget enkel. Plus de kun koster 375 kr.
Så jeg tror jeg køber dem til hende i næste måned. Jeg skal lige tænke lidt mere over det, plus at manden lige skal overtales til det. Han syns hun har alt for mange sko lige nu. Hvilket hun også har, det indrømmer jeg, men hun har bare ikke nogen sandaler til Mallorca eller når det bliver sommer i DK 🙂 Så mon ikke han går med til det 🙂