Da jeg havde lagt Liva til at sove i søndags, gik der ikke mere end 20 min og så lå hun og skreg ude i sin barnevogn. Og når jeg siger skreg mener jeg HUN SKREG!! Jeg gik ud til hende og løftet op i hendes sutteklud som hang ned over hendes barnevogn og så en bi flyve rundt over hendes ansigt. Hun lå og slog ud efter den og jeg i panik slog også ud efter den. Jeg hev Liva op af barnevogne og kigge på hende. Hun blev ved med at tage sig til ansigtet og græd samtid med at sig av, av, av. Jeg prøvet at trøste hende, men hun ville ikke stoppe med at græde. I panik over aldrig ha prøvet at blive stukket af en bi, tog jeg mobilen og ringet 1813. Så var jeg nr 20 i kø! Nr 20, tager du pis på mig?? What to do?? Jeg greb Liva som forsat græd og løb ned til Karen, min underbo. Jeg var så småt på dette tidspunkt selv begyndt at græde fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre og var stadig i kø som nr 18 eller hvad jeg var blevt på dette tidspunkt. Da Karen åbnet døren tog hun hurtigt Liva og jeg fortalte hvad der var sket. Livas kind var på det tidspunkt total hævet og hel rød. Man kunne se hvor hun var blevet stukket og hun blev ved med at tage sig til sin kind. Hun stoppet med at græde efter noget tid og jeg faldt til sidst til ro. Karens forældre var der og de fortalte mig at så længe hun ikke havde allergi mod bier så skulle jeg ikke være bekymret. Og så længe hun kunne trække vejret fint så var det okay.

Men hold nu kæft jeg blev bange. Jeg var i panik og vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Man burde have en vejledning over sådan noget – altså når man bliver stukket af en bi! Jeg kom aldrig igennem til 1813 – gav op med at sidde i kø. Hun er okay nu og hendes kind er ikke hævet mere 🙂