Dette øjeblik – Find Nemo

19. oktober 2014

Vi er oppe i sommerhuset og Tobias har sat Find Nemo på. Det er første gang Liva ser den. Det var en af mine ynglings tegnefilm da jeg var lille og er det nu stadig. Liva sidder hos Tobias i sofaen og peger op på skærmen hele tiden. Ord som, “seee”, “fisk” og “wow” ryger ud af hende. Vi hygger og jeg elsker det.

19. oktober 201421. september 2017 nataschaLiva og jegdette øjeblik, disney film, disney tegnefilm, find nemo, tegnefilm, øjeblik

4 thoughts on “Dette øjeblik – Find Nemo”

A+K/VenterPaaVin

19. oktober 2014 at 10:19 pm Svar

Find Nemo er så god, den bliver jeg aldrig for gammel til.

– Anne
Louise

20. oktober 2014 at 9:46 am Svar

Elsker også “Find Nemo”. Men Natascha, hvor gammel er du egentlig? Du skriver du du var lille? 😀 Jeg er 26 og “Find Nemo” udkom, da jeg var 15 år. Hehe
1. Natascha Pedersen
  
  20. oktober 2014 at 9:50 am Svar
  
  He he, okay så har jeg være 17 måske?? Jeg er 28 🙂 Jeg husker bare som om at jeg var ynger end det. Dat var jeg så ikke 🙂 Men man er vel aldrig for gamle til at se tegnefilm 🙂
  1. Louise
    
    21. oktober 2014 at 10:13 am Svar
    
    Haaahaaa 😀

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar

Navn *

E-mail *

Websted

Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

Informer mig om nye kommentarer via e-mail.

Giv besked om nye indlæg via e-mail.

Indlægsnavigation

Previous Post Comwell med min mand.

Next Post Vintertøj til prinsessen.

Velkommen til min blog

Mit navn er Natascha, 32 år og gift med Tobias. Jeg elsker is kaffe + mine to børn, Liva fra 2012 og Louis fra 2015, som er født med Læbe gumme ganespalte. Jeg er så glad for at du har fundet dette lille vindue i vores verden. Så sæt dig til rette med en kop kaffe for at læse med i mit liv som mor.

PS: I må bære over med stavefejl, da jeg er ordblind.

INSTAGRAM

Følg mig på Instagram

Søg efter:

Kategorier

Populære indlæg

Opkast på sig selv og i bilen.

Vi havde lidt svært med at få Liva til sove igår. Hun blev ved med at sige “av mave” og “ondt mave”. Hun havde ikke noget feber men jeg gav hende alligvel en lille ske med flydende panodil. Hun faldt til sidst i søvn og så var der ikke mere. Troede vi! I morges midt på motorvejen på vej mod vuggestuen kaster Liva op. Ud over sig selv og sin autostol. Tobias køre straks ind til siden med blik på osv. Vi begge styrter ud og får Liva ud. Hun er dækket af bræk og græder helt vildt. Vi står midt i morgen trafikken, med støvregn og en prinsesse der er smurt ind i bræk. Alt hendes tøj må af, hun bliver vasket ren med vådservietter og Tobias prøver at gøre hendes autostol ren. Men uden hel! Jeg sætter mig imens ind på forsædet med Liva for at få varmen.

Jeg må ringe til vuggestuen og sige vi ikke kommer. Vi kan ikke nå at køre hjem igen da Tobias skal være til et møde inde i byen. Så jeg tinger til min søster og høre om det er okay at vi kommer der hjem og er i dag. Og det var det.

Så nu har hun fået et bad, fået lidt mad og hygger med tegnefilmen Frost sammen med hendes kusine. Jeg krydser finger for at det kun lige var i morges hun havde det dårligt og at alt er normal igen om et par timer.

Pottetræning.

Vi har købt en lille potte til Liva fra Babysam. Som i husker for nogen uger siden havde vi sundhedsplejersken på besøg og hun sagde vi godt kunne begynde at træne Liva i at sidde på potte. I kan læse indlægget her.

Vi har valgt at stille potten ude på toilettet. Og ikke foran fjernsynet som nogen har forslået os. Vi syns at Liva skal lære at bruge potten som den nu skal bruges til, og ikke tro det er en stol eller noget som skal stå i stuen.

I starten var hun mega bange for den. Hun blev ked af det når vi satte hende ned på den og ville ikke i nærheden af den. Så vi har taget det meget stille og roligt og lade hende væne sig til den. Vi har lade hende selv bestemme hvornår hun ville sidde på den og ikke tvinge hende til at sætte sig. Lige nu er hun begyndt at syns det er sjovt at sidde på den. Og vi går tit ud på badeværelset og bare sidder på potten. Nogen gange har hun noget legetøj med som hun gerne vil sidde med når hun sidder på potten. Og ande gang så sætter hun sig på den, rejser sig igen og sætter sig ned igen på den. Jeg tager bleen af hende når hun sætter sig, og prøver at forklare hende at man skal tisse når man sidder der. Så griner hun bare og siger Shhhhiiiii – altså en tisse lyd 🙂 He he he – så sød hun er. Jeg er ikke sikker på om hun forstår at man skal tisse – men hun har ikke gjordt det endnu. Men vi arbejder videre på det. I hvert fald er hun blevet glad for potten og er ikke bange for den mere.

Oldemors hjemmestrikket nisser.

Livas oldemor har strikket en masse nisser de sidste mange år. Og Liva elsker dem! Vi har fået 6 styks af hende til der hjemme og så har Livas farmor fået en masse som fylder en hel kurv. Liva skal altid lege med dem når vi er her hjemme.

Så i dag syns Liva at jeg lige skulle bære alle farmors nisser og at de skulle sidde ovenpå mig. Ihhh hvor vi altså elsker jul, december og nisser! Hi hi.

I dag for 5 år siden kom du til verden – Personligt brev til Liva

Kære søde smukke dejlige Liva mus.

Jeg skriver dette for i dag er det din fødselsdag. 5 år er du blevet og jeg kan slet ikke forstå at du er blevet så stor en pige. Tænk at der allerede er gået 5 år siden du kom til verden, men jeg føler stadig at det var i går det skete. At blive mor til dig er det bedste, der er sket i mit liv. Mit livs højdepunkt og vendepunkt.

Jeg sidder her og tænker tilbage på den dag, jeg blev din mor. Efter en meget hurtigt fødsel. Så smertefuld, men så god og så fin og præcis som den skulle være. Du var stille, alt for stille da du kom ud, og de skulle lige have lidt luft i dig og få dig til at græde før jeg fik dig op til mig! Jeg brød sammen og kaldte dig for den smukkeste lille pige jeg nogensinde havde set. Og det var du og det er du. Du er det fineste lille menneske, Liva. Og du gør mig så stolt, så glad og så taknemmelig over at du har valgt mig som din mor.

Da du blev min og jeg blev din, var jeg så bange for at lave fejl og bange for ikke at kunne leve op til alle andres og min egen forventning til hvordan jeg skulle være som mor. Det gjorde jeg desvære i det første år af dit liv fik en fødselsdepression. Det var en lang kamp for mig at komme igennem, men trods min fødselsdepression fik jeg stadig ubetinget kærlighed fra dig hverdag. Du elsket mig selv på mine dårlige dage, på de dage hvor jeg bare sad og græd på gulvet foran dig imens du leget. Du kysset mig, krammet mig og lå stadig i min arme når du skulle puttes for det var der du helst ville være og følte dig mest tryg! Hos mig og ingen andre trods jeg ikke havde det godt psykisk. Så tak for din store ubetinget kærlighed, tak til din far for støtte og kærlighed og en helvedes masse psykolog timer

Min elskede, lillebitte og alligevel store pige. Jeg elsker dig så højt, at jeg ikke aner hvordan jeg skal få skrevet det her brev til dig. For jeg vil aldrig kunne forklare dig det, så du virkelig forstår hvor stor min kærlighed er for dig. En mors kærlighed vil du nok først forstå hvad er når du engang selv bliver mor.

Måske vil du forstå, hvorfor alene tanken om dig som baby, kan give mig tårer i øjnene og en klump i halsen. Ikke af tristhed, men af kærlighed i sin allerfineste form. Hver gang jeg ser billeder eller video klip af dig som lille baby så kan jeg ikke holde tårerne tilbage. Spørg selv din far! Jeg græder hvergang fordi jeg har så svært ved at forstå og acceptere at den lille pige som jeg fødte for 5 år siden ikke er min lille baby mere! Hvor blev tiden dog af?

Men du skal vide hvor lykkelig du gør mig, når du hver eneste dag får mig til at smile og grine pga din dejlige og store personlighed. Når du insisterer på at du er ligeså god til at danse som dem i Justin Bieber’s musikvideoer og skal altid bevise det ved at danse som dem (Så godt som du nu kan). Jeg elsker at du kan synge med på alle han sange og altid vil høre ham når vi køre i bil.

Og når du hver dag kommer hjem fra børnehave og det første du gør er at gå op på dit værelse og klær dig ud som Askepot, Rapunzel, Anne eller Elsa fra Frost. Og det er ikke kun kjole, det er med sko, smykker, sminke, håret skal være sat rigtigt og med prinsesse krone på!

Det er vildt så meget du er begyndt at gå op i dit udseende og tøj! Hver aften inden du går i seng så skal du finde tøj til dage efter. Du vælger en farve og så skal alt tøj du vælger at tag på havde den sammen farve. Hvis dette ikke kan lad sig gøre går du nærmest i panik over det. Kræver at jeg køber det stykke tøj du mangler i den farve så du kan have det på! Når jeg tager make up på om morgen så sidder du pænt ved siden af og venter på at jeg også ligger make up på dig. For efter din mening kan du ikke gå i børnehave uden at have make up på! Det skal lige siges at det er kun mascara, kinderrødt og lipgloss du får på. Godt at mormor har købt børne make up til dig i julegave!

Du har gjort mig til et bedre menneske. Til den bedste udgave af mig selv. Med den gave, som var dig, var jeg tvunget til at blive voksen på et splitsekund. Tvunget til at tage mig selv alvorligt og til at give dig alt det, som du fortjener. Og du fortjener hele verden min skat. Du er det mest fantastiske og enestående lille menneske. Du indeholder så meget – og du overrasker mig hver eneste dag. Du er genert, men sindssygt modig. Følsom, men ufatteligt sej. Forsigtig, men vildt nysgerrig. Du er så empatisk og har så stor en forståelse for andre mennesker, især din lillebror, at jeg ikke kan begribe det. Du gør mig stolt hver dag fordi du er verdens mest kærlige og tålmodige storesøster over for Louis. Du hjælper ham, leger med ham, trøster ham, krammer ham og giver ham ubetinget kærlighed. I kan være uenige om ting, i konkurrerer imod hinanden tit og skænds om hvem der har ret! Men du giver Louis lov for det meste, lad ham vinde, lad ham tro at han er god eller bedre end dig, selvom det faktisk er dig der bedst. Men fordi du giver ham lov til at tro han er bedst så viser du hvor god en storesøster du er. Du beskytter ham fra nederlag og du gør det med den største kærlighed man kan have til sin bror! Du gør os så sindsyg stolte og bekræfter os i at vi har opdraget dig rigtigt.

Lige nu forstå du ikke, hvor dårlig samvittighed jeg dagligt har. Fordi jeg ikke føler, at jeg når ordentligt ind til dig så ofte, som jeg gerne vil. Fordi jeg gerne vil være der hele tiden. Fordi jeg gerne vil opleve hver en sejr og hvert et lykkeglimt. Fordi jeg gerne vil vide hvad du føler og hvad du tænker og hvad der gør ondt og hvad der er det bedste i dit liv. Og om jeg gør det godt nok som mor. Men dagene er for korte og din lillebror skal vi heller ikke glemme, og trods det så tilgiver du mig gang på gang – uden at ane at du har noget at tilgive mig for.

Åhhhh tiden og livet går så hurtigt. Så hurtigt at jeg ikke kan følge med. Og selvom det er fantastisk at se dig vokse op og se dig udvikle dig – så gør det også ondt inde i. Ondt i mit hjerte! Fordi jeg godt ved, at du lige pludselig ikke er her mere. En dag er du væk, som jeg kender dig lige nu. Så er du ikke længere min lille pige – men en voksen kvinde. Og jeg glæder mig til at møde dig – for du bliver verdens mest fantastiske kvinde. Det ved jeg allerede nu! Og mit hjerte vil sprænges af stolthed – det ved jeg også. Men indtil da vil jeg nyde den du er nu som 5 årige. Jeg vil nyde dig så meget som jeg kan inde du vokser alt for meget og for hurtigt! Jeg vil nyde hvert eneste sekund med dig og jeg vil passe på dig og kramme dig og tage imod al den kærlighed og de fine små glimt af lykke, som du giver mig!

Liva min skat, min mus, kæmpe stort tillykke med de 5 år. Jeg elsker dig min pige, for evigt og altid.
Kys fra Mor