Vi var til møde med vuggestuen for godt og vel 10 dage siden. Jeg beklager, men har virkelig ikke haft tid før nu til at skrive dette indlæg, da det nok bliver lidt langt! Vi skulle holde møde med med den pædagog som var ude på legepladsen med Liva da hun faldt og brækket sit kraveben og så med hendes leder.
Tobias og jeg havde fra start af aftalt at jeg ikke skulle snakket eller sige noget, da jeg ikke kan styre mit temperament. Som i kan læse i et tideliger indlæg om vores sidste møde med vuggestuen hvor det gik helt galt for mig. Så Tobias var den der styre hele samtalen mens jeg bare sad og lyttet. Det vigtigste for os var at få hele historien på hvad der var sket og hvordan det kunne ske?! Hendes pædagog som jeg ikke har noget imod eller har haft nogen problmer med, fortalte hvad der var sket. Og historien er sådan her i følge hendes pædagog.
Liva og 3 andre børn fra Liva´s stue var gået ud på legepladsen med hende. De var der ude med andre pædagoger og børn fra de andre sture – både vuggestue og børnehave. Der bliver lavet bål og der sidder de og hygger, synger osv. Men på et tidspunkt så er det ikke sjovt længer for de 4 børn og der skal ske noget. Så de går væk fra bålet og begynder at lege på de der små røde scooter. De køre rundt efter hinanden og på et tidspunkt så køre de to drenge væk fra Liva, det andet barn og hendes pædagog. Pædagogen forlader så Liva og det andet barn for at hente de to drenge. Liva skulle i følge pædagogen sidde på et scooter sammen med det anet barn og stadig køre rundt. Hvad der der sker efter det er der ingen der ved. Da pædagogen kommer tilbage til Liva og det andet barn med de to drenge ser hun Liva ligge på ryggen under et bænke bord. Tror det er det man kalder sådan et. Og Liva græder og kan ikke rejse sig. Hun skynder sig over og tager hende op og trøster hende. De går ind og Liva falder til ro hos en af de andre pædagoger. Hendes pædagog fortæller de to andre hvad der er sket og de beslutter sig for at der ikke er sket mere end det og ligger Liva til at sove efter de har fået lidt mad. Da Liva så vågner igen ligger hun og græder og siger av av av. Der tager de så belutningen om at ringe mig op og beder mig om at hente hende.
På dette tidspunkt er kl 14.30 da de ringer mig op. Liva kom til skade ved 10 tiden.
1: Vi er sure over de ikke ringer med det sammen, så vi selv kan tage beslutningen om at hente hende eller om hun lige skulle sove og se tiden ad.
2: De vælger at ligge hende til at sove efter hun er faldet og det er vi også sure over. Til dels fordi tænk hvis hun havde fået hjernerystelse. Man må ikke ligge et barn til at sove hvis de har slået hovedet, hvilket hun havde gjort da hun havde sår i hovedet. Så skal man observere og holde øje om barnet får det dårligere i tilfælde af at barnet kan ha fået hjernerystelse!
3:Hvor er sikkerheden henne i den her vuggestue? Det er ikke første gang Liva kommer til skade der over. Læs indlæg her. Hun er faldet ned at et bænke bord. Godt nok i voksen størrelse. Men de har et i børne størrelse inde på deres stue. Og flere gange når jag har afleveret eller hente Liva har jeg set flere af børnene kravle op på det bænke bord og stå op på det. Uden at nogen af de 3 pædagoger siger noget til dem. Beder dem om at gå ned eller tager dem selv ned og forklare dem at det er lidt farligt at stå op på et bord og at det må man ikke. Det er så der vi tror Liva har det fra. At hun ville kravle op på bænke bordet, bare i voksne størrelse og så er faldet ned i det hun prøver på det. For det må de jo godt inde på stuen.
Tobias spurgte ind til en masse med deres sikkerhed og hvad børn må og ikke må. Fordi vi sætter grænser her hjemme og Liva må ikke kravle op på en stol og stå og slet ikke på et bord. Hun må ikke hoppe i sofaen eller i hendes fars lænestol. Så vi siger fra og siger nej det er farligt det må man ikke. Men det gør de ikke her! Her lade de børn hoppe ned fra vindukarmen, godt nok på en madras med masser af puder og de lade dem kravle op på et bænke bord og stå oppe på det. Jeg ved godt at de ikke kan pakke dem ind i bobbelplast og beskytte dem alle fra at falde og slå sig. Men jeg syns de skal have nogen regler og sikkerheds regler om hvad de må og ikke må. Og IKKE bare give dem frihed til at gøre lige hvad de vil.
Uden at være en kælling og uden at skulle dømme deres lederen fra vuggestuen så var hun godt nok fremme med paraderne. Hun virket som en der ikke har lavet andet end at være pædagog og så der efter blevet leder. Hun var en ældre dame som lignet en der ikke havde gjort andet end at ryge en masse smøger og drukket en masse kaffe. I ved sådan en rigtigt typisk pædagog! Okay beklager, jeg bliver nok en kælling alligvel!! Men hold kæft hun var ikke til at kommen igennem med noget som helst. Hun forsvaret sig pædagog/medarbejder og det skal hun også. Intet der, men vi er ikke tilfredse med sikkerheden eller med hvordan det hele blev taklet og der var hun ikke enig. De har fulgt de regler der er og den sikkerhed de skal når det kom til Liva´s uheld. De har ikke gjort noget forkert og de havde ikke dårlig smag i munden over noget som helst. Som hun sagde, så var det her 3 gang i hendes tid som pædagog/leder at et barn har brækket noget. Flot, du er vel nok dygtigt, tænker jeg! Men inden for de sidste 14 dage har du altså to børn fra sammen stue og med de sammen pædagoger der brækker noget. En dreng brækket altså sit ben 14 dage før Liva brækker sit kraveben. Godt nok sker det på vidt forskellige måder men stadig! I alt den tid hende her lederen snakket sad jeg bare og brændt op inde i for hun var ikke til at arbejde med! Men jeg valgte så godt som muligt ikke at sige noget da jeg vidste at jeg ville bare gøre det hele være og skabe mere dårlig stemning.
Liva´s pædagog var meget ked af det over at hun var faldet og over at hun ikke havde været der til at se det. Og det kunne både Tobias og jeg se på hende hun var. Vi har heller ikke noget i mod hende! Jeg var bare lidt sur på hende over at det var sket imens hun skulle ha været der. For hun var der jo ikke! Hun var gået! Og ja det kunne ha være hvem som helst. Det kunne sagtens ha være hjemme hos os med Tobias og jeg. Bort set fra at vi ikke lade hende kravle op på hvad som helst eller går fra hende så vi ikke kan se hende.
Vi har nu krævet at lige meget hvad så skal de ringe til os med det sammen hvis der er noget med Liva. Så skal vi nok tage beslutningen om hun skal hentes eller ej. De har så selv taget det valg at fjerne det lille bænke bord som stod inde på deres stue. Det er blevet stillet ud på legepladsen. Så børnene ikke kan kravle op på det eller komme til skade på det efter Liva´s uheld. Men det hjælper jo ikke så meget hvis pædagogerne ikke siger nej til at de må kravle op på stole, boder eller bænke og stå. Det er eneste to ting vi har fået ud af det møde! Skuffet, ja det er jeg. Jeg syns at de slipper alt for let! Jeg siger ikke at hendes pædagog skal fyres, for det syns jeg ikke hun skal. Men jeg syns at de skal ændre nogen ting i deres institution, for helt sikkert er det ikke at aflevere sit barn hos dem. Ikke med to børn der brækker noget inde for 14 dage!! SÅ nej jeg føler mig ikke tryg som forældre eller som mor. Jeg går med en kæmpe knude i min mave over at hun skal tilbage og at hun skal være der!