Sommerhus

Flytter tilbage til lejligheden.

Jeg kan ikke helt huske om jeg har skrevet det her inde. Men vi har faktisk boret oppe i sommerhuset de sidste 4 måneder. Altså siden d. 1 oktober. Vi har så været ude og rejse i noget af tiden. En weekend tur til Budapest og 3 uger til USA. Så har der været nogen dage hvor vi har valgt at blive inde i købehavn efter arbejdet og overnatte hos Tobias forældre, min søster eller mor.

Vi flytter tilbage i lejligheden søndag og er lige nu oppe i sommerhuset for at pakke alt og lukke ned for sommerhuset. Bare rolig, jeg laver ikke de tunge løft og er heller ikke så aktiv som jeg gerne ville være. Det er mere Tobias der løber rundt og pakker, imens jeg sidder i sofaen og fortæller ham hvad der skal blive og hvad der skal med hjem! Jeg slapper så meget af som muligt og holder mig i ro nu hvor lægerne har bedt mig om det! Men F…. det er svært for mig ikke at lave noget!!

Vi glæder os virkelig til at komme tilbage til lejligheden. Tilbage til københan, en normal hverdag med 5-10 min til alt. Tæt på familie og venner! Siden vi rykket her op har vi brugt næsten 1,5-2 timers kørsel ind til København og det sammen hjem igen efter vi har været på arbejde og hente Liva fra vuggestuen. Det er sku hårdt at køre i så lang tid frem og tilbage. Men trods den lange køretur så har vi stadig haft det fantastisk her oppe. Vi har nydt at have haft have, strand og alt den dejlige natur lige udenfor. Gået lange ture, fundet sten nede på stranden og kaste dem i vandet. Vores weekender her oppe har været nogen af de bedste vi har haft fordi det kun har været os tre sammen (og Bonzo) væk fra alt og alle. Ingen aftaler med venner osv. Bare ren familie tid!

Vi er virkelig glade for vores sommerhus! Og vi glæder os til sommer, hvor vi forhåbenligt skal være her oppe det meste af tiden! Men nu er vi altså lidt trætte af at være her og glæder os rigtigt meget til at komme hjem til vores lejlighed igen.

Efter vi har været her oppe og bor, har vi fundet ud af at hvis vi nogensinde skulle flytte i hus ude for Købehavn så skal det ikke være mere end 20 min kørsel fra København. Vi vil bo så tæt på københavn som muligt men i noget større end vores lille 3 værelset lejlighed. Den er alt for lille nu hvor vi får lillemanden. Men vi er bare så glad for at bo på bryggen. Og stod det til os så skulle vi blive og bare flytte ind i en større lejlighed! Men det er ønsketænkning for det kommer ikke til at ske sådan som vores økonomi ser ud nu. Men man har vel lov til at drømme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *