Puha en aften jeg har haft med at få lagt Liva! Min aften gik fra at være total hyggelig sammen med begge unger til kaos og dårlig stemning da de skulle lægges.
Faktisk har vi haft en rigtigt hyggelig dag i dag. Liva har holdt fri fra børnehave og min mor og søster plus hendes to børn, har været på besøg. Liva og Louis har virkelig hygget sig og leget med deres to kusiner hele dagen. Da de alle tog hjem kørte vi ud og handlet ind – hvilket gik ret smertefrit, trods kl var 18 og vi ikke havde spist aftensmad på det tidspunkt. Da vi var hjemme igen fik vi lidt at spise og så hygget vi ellers til højt musik og danset rundt i stuen. Da kl blev 19.30 var det altså senge tid og imens Louis lige skulle have skifte ble og nattøj på gik Liva ind på sit værelse for at lege.
Det er så her at kaos starter. Jeg har lagt Louis men han sover ikke. Der går lige de der 10-15 min hvor han lige skal prøve og se om han kan undgå at sove, hvis han lige brokker sig lidt. Men som altid falder han i søvn af sig selv uden nogen store problemer. Liva sidde og leger da jeg kommer ind og beder hende om at tage sit tøj af så hun kan få nattøj på. Det ville hun slet ikke og løber i stedet ind til mit soveværelse og begynder at hoppe i min seng. Jeg beder hende pænt om at stoppe med at hoppe i sengen – vi har en regel herhjemme som hedder at man ikke må hoppe i møbler! Og hun griner bare af mig og fortsætter med at hoppe. Jeg tag fat i hendes arm så hun falder ned i sengen og beder hende om at høre efter. Hun griner fortsat og går ned af sengen og løber ind på sit eget værelse. Der begynder hun så at hoppe i sin egen seng. Jeg går ind og bær hende ned af sengen og finder hendes nattøj frem til hende. Men hun bliver selvfølgelig ikke stående og er med det sammen oppe og hoppe i sin seng igen. På det her tidspunkt er jeg ret irriteret over at hun ikke høre efter og bare fortsætter samtidig med at hun griner af mig når jeg ber hende om noget. Jeg bær hende endnu engang ned af sengen og begynder at tage hendes tøj af. Hun kæmperne i mod, slår mig og skriger og griner samtid. Selvfølgelig så højt at Louis stadig er vågen og stå op i sin seng og kalder på mig. Efter lidt kamp får jeg nattøj på hende og bede hende om at gå ud og tisse og vente på mig så hun kan få børste tænder. Jeg skynder mig ind til Louis og putter ham igen. Da jeg kommer ud på badeværelset er Liva der ikke. Hun ligger i min seng under sin dyne og gemmer sig. Jeg vælger at tag tandbørsten ind til hende i stedet for at skulle få hende ud på badeværelset igen. Men børste tænder det ville hun sku heller ikke! Så der kæmper jeg også en kamp. Ud og tisse for så at ligge i sengen og klar til at sove. Men næ nej Liva synes at hun lige skulle synge “Let it go” og ville ikke stoppe selv om jeg bad hende om det. Hver gang grinede hun og fortsatte så med at synge. Louis vågner igen af hende og så må jeg endnu engang ind og putte ham! Er på dette tidspunkt gået fra at være irriteret til at være ret sur på hende. Jeg kommer tilbage til Liva igen og beder hende om at stoppe med at synge. Og hendes svar var en bamse der kom flyvende lige i ansigtet på mig. At hun rammer mig og så lige på næsen er jeg total overrasket over lykkes! Men den flyvende bamser sat mit pis i kog og ud af sengen røg hun og ind i sin egen. Hvor efter jeg (nok ikke på den pæne måde – jeg får nok råbt lidt for meget af hende) siger til hende at hun ikke skal kaste med ting på mig, slå mig og at hun skal høre efter! Hun bliver lidt(meget) overrasket over min reaktion og at jeg råber af hende så hun begynder selvfølgelig at græde. Hun råber tilbage til mig at jeg skal gå ud af hendes værelse og at jeg er dum.
Hvad der er en rigtigt og forkerte måde at takle den her situation på ved jeg ikke. Jeg har aldrig haft et barn på 3 år før, en som afprøver mine grænser og som allerede opføre sig som en teenager!! Jeg har nok i nogens øjne ikke gjort det på den rigtigt måde. Men hun fik virkelig trykket på de rigtigt knapper og jeg vil virkelig ikke finde mig i at hun slå og kaster med ting på mig. Og hun skal heller ikke grine mig op i hovedet og fortsætte med at gøre noget som jeg beder hende om at stoppe med! Men ærligt, what to do? Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg ellers skulle ha gjort det her anderledes.
Liva fik lov at sidde og græde i 5 min – med lukket dør. Imens sad jeg lige ude foran og talte til 10! For det var nødvendigt hvis jeg skulle ind og snakke end hende uden at råbe af hende. Imens jeg sad ude foran hendes værelse fik jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over for hende. Ihhhh hvor følte jeg mig som en dårlig mor. Jeg har hævet min stemme så meget at naboerne 100% har kunne høre mig. Men uhhhh den lille dame fik virkelig trykket på de rigtigt knapper! Jeg må virkelig lære at styre mit temperament for det går sku ikke at jeg råber sådan af mine børn! Føler mig som verdens dårligste mor! 5 min efter og Liva sidder stadig og græder i sin seng. Jeg sætter mig ned og snakker stille og roligt til hende. Forklare hende hvorfor jeg blev sur og hvorfor jeg råbte af hende. Sagde undskyld for at råbe af hende og hun sagde undskyld for at slå og kaste med ting. Jeg trøste hende, kysse og krammet hende. Imens jeg holdte hende så tæt ind til mig som jeg kunne og fortalte at jeg elsker hende.
Nu sover hun – blev siddende ved hendes side indtil hun var faldet i søvn. Og det første jeg gjorde da jeg kom ned var at tag et glas vin! For det havde jeg altså brug for efter sådan en dårlig putning.