Har brug for at komme ud med noget! Og føler ikke rigtigt at jeg kan gøre det andre steder end her. Så måske et lidt negativt men også et trist indlæg, men det fylder så meget nu at jeg er nød til at skrive det ned og komme af med alle mine tanker.
Noget jeg virkelig ikke bryder mig om, er når folk har en mening om, hvordan andre folk, bør gøre tingene. Jeg siger ikke jeg er bedre end andre men jeg syns ikke jeg dømmer folk eller fortæller dem at det de gør er forkert. Jeg er måske ikke altid enig i de ting folk siger eller gør – men jeg prøver at lytte og se det fra deres side af så jeg måske forstå hvorfor de vælger at gøre det på den måde de nu gør det på. Og så spørg jeg ind til deres valg eller til den mening de har, hvis jeg ikke forstår det. Uden at de skal føle de bliver angrebet. Det er i hvert fald ikke min mening at de skal føle det.
Det er egentlig ret sjældent, at jeg mærker fordomme fra andre mennesker, men efter vi har fortalt folk at vi skal giftes kan jeg godt mærke at folk har en klar mening om hvordan et bryllup skal holdes! Og efter min menig er der altså ikke noget rigtigt eller forkert i hvordan et bryllup skal være! Vi er jo alle forskellige, har forskellige meninger og ideer til hvordan ens drømme bryllup skal være!
Hvad jeg ikke har lagt øre til fra folk som syns at bryllupper skal fejres med kæmpe middag og fest. Taler i lange baner og så skal man helst giftes i en kæmpe hvid kjole og ja gerne i kirke!
Stod det til mig – hvilket det jo ikke kun gør, skal jo ikke giftes med mig selv! Tobias er også med i det her og derfor er det ikke kun mine ønsker der skal opfyldes når det kommer til vores bryllup. Jeg har måtte give mig på nogle punkter og gå på krompomi med nogen ting da Tobias også har nogen ønsker til brylluppet. Men stod det til mig så var vi bare gået op på rådhuset – kun os to og ungerne. Jeg ønsker ikke noget stort bryllup, ønsker ikke nogen fest eller kæmpe middag. Jeg ønsker ikke opmærksomheden, at være midterpunkt og blive fejret.
Og når jeg fortælle det, har folk virkelig svært ved at forstå mig. Men det er altså sådan jeg har det og mit ønske er bare at at blive gift uden den store opmærsomhed.
Åh gud hvor har jeg hørt mange sige “Skal i giftes på en mandag”? Hvor efter folk altid siger “Folk er jo på arbejde, så skal de jo tag fri for at deltage”.
Jeg er så træt af det. Hvorfor stille spørgsmålstegn ved mit bryllup! Vi har valgt en dato som vi gerne vil giftes på. Hvorfor skal folk på den der skeptisk måde sige “hvorfor er det ikke på en lørdag” Igen fordi vi har valgt en bestemt dato og den dato er en mandag. Og sådan er det altså bare! Hvis folk gerne vil være med til at fejre os så er de også villige til at tage fri fra arbejde og deltage. Om det er en mandag, onsdag eller en søndag!
Jeg kan ikke lade være med at blive en lille smule provokeret, samt sur og rigtigt ked af det når folk kigger på mig nærmest mundlam og ikke ved hvad de skal svare når jeg fortæller dem hvordan jeg ønsker mit bryllup skal være. Rådhuset, kun os 4 og ingen middag eller fest!!! Der er bare så mange, der har brug for at sige deres mening ang vores bryllup og hvordan det skal holdes, at jeg faktisk ikke har lyst til at tale om brylluppet når folk spørg ind til det. Hvor trist er det ikke lige? Folk syns jeg er egoistisk fordi jeg ikke vil ha nogen skal komme og fejre os, være med til at se os sige ja og jeg ikke vil holde nogen reception eller fest. Folk syns ikke jeg kan være bekendt ikke at dele sådan en stor begivenhed i mit liv. Altså er det mig der skal giftes eller jer? Er der mig der skal ha ring på fingeren og sige ja til sit livs kærlighed eller jer? Hvorfor ikke bare prøve at være forstående og acceptere mit ønske om hvordan jeg gerne vil ha mit bryllup skal være?
Det eneste jeg vil er at sige ja til manden i mit liv og få en ring på fingeren. Er det for meget at bede om?