Softice med chokoladedrys

9. august 2013

Vi var lige hurtigt i Fields for at købe lidt ind til Livas navngivnings fest. Og min lille prinsesse fortjente da at få en softice med chokoladedrys. Jeg kan huske fra da jeg var lille og skulle med min mor ud og shoppe. Så skulle jeg altid havde sådan en med masser af chokolade på. Det var noget af det bedste jeg vidste. Jeg fik altid overtalt min mor til at give mig en softice. Og nu syns jeg at Liva og lige skulle smage.

Hun fik lidt af den men ellers fik jeg spist den hele. Elsker softice, men der måtte godt ha været lidt mere chokoladedrys på. Det er jo altid det der forsvinder først når man spiser sådan en!

9. august 201320. september 2017 nataschaLiva og jegchokolade, Fields, is, Liva, prinsessen, softice

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar

Navn *

E-mail *

Websted

Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer.

Informer mig om nye kommentarer via e-mail.

Giv besked om nye indlæg via e-mail.

Indlægsnavigation

Previous Post Vi forsætter med at være forkølet

Next Post Forkæl dig selv

Velkommen til min blog

Mit navn er Natascha, 32 år og gift med Tobias. Jeg elsker is kaffe + mine to børn, Liva fra 2012 og Louis fra 2015, som er født med Læbe gumme ganespalte. Jeg er så glad for at du har fundet dette lille vindue i vores verden. Så sæt dig til rette med en kop kaffe for at læse med i mit liv som mor.

PS: I må bære over med stavefejl, da jeg er ordblind.

INSTAGRAM

Følg mig på Instagram

Søg efter:

Kategorier

Populære indlæg

Godnathistorier er noget af det bedste lige nu.

Vi er endelig nået til det punkt, hvor godnatlæsning er en obligatorisk del af putningen. Vi startede så småt med billede-bøger og pege-bøger, og er nu nået til, at det gerne må være små historier. Det er virkelig rart, at vi ikke kun skal synge de samme 30 vers af “Jeg ved en lærkerede”, selvom det er hendes sang. Hendes baby sang som jeg sang hver aften for hende når hun skulle sove. Liva er 2,5 år og hun vil så gerne ha vi læser bog hver aften inden hun skal sove. Jeg syns det er så hyggeligt at sidde og læse bøger med hende. At se hende sidde og lytte og kigge på billederne i bogen. Snakke om hvad bogen handler om, om det der sker i eventyret og se hende forstå hvad jeg læser.

Jeg håber at det er noget vi vil forsætte med i lang tid. For det er sådan en hyggelig del af hendes putterutine.

Ups, jeg er gravid!

Nu er min lille prinsesse blevet 1 år, og det er virkelig stort! Tiden er bare gået så hurtigt fra jeg fik hende op i mine arme efter at ha født hende på Hvidovre hospital til nu.

Den gang Tobias og jeg fandt ud af jeg var gravid, var ikke lige det lykkelige øjeblik alle forventer at man har med deres kæreste, når man skal kigge på en graviditetstest. På det tidspunkt bode vi på Bali, pga Tobias arbejde. Jeg havde været heldig at få orlov fra mit arbejdet i 6 måneder så jeg kunne tag med ham. Midt i februar månede var jeg begyndt at blive syg. Kaste op, havde det dårligt, kvalme, ingen energi osv. Jeg tænkte ikke over det og regne med at det var influenza. Da Tobias forældre så kom og skulle besøgte os i 10 dage, kunne de jo allerede de første par dage se jeg havde det dårligt. Og under en frokost endte jeg med at løbe ud og kaste op på det nærmeste wc jeg kunne finde. Da jeg kom tilbage spurgte Tobias far mig direkte: Du er vel ikke gravid? Og jeg svare ham, uden at tænke mig om: Nej jeg har lige haft min menstruation! Nok ikke lige noget min svigerfar har brug for at vide eller skulle vide. Men det røg ud af mig og så stoppe samtalen også der. Da vi tog hjem kørte Tobias og jeg alligevel forbi et apotek og købte en graviditetstest. Og den tog jeg jo så med det sammen. I kan jo tænke jer til at den ikke viste noget som helst. Hverken positiv eller negativ. Jeg kom i tanke om bagefter at man jo skal tag sådan en om morgen. Så vi købte en mere og måtte vente til dagen efter. Tobias og jeg snakket om hvad nu hvis. Og han var ikke just begerister for at få en barn nu. Han havde jo drømme, mål og oplevelser han gerne ville først. Jeg der imod ville gerne ha et barn. Følte at jeg var parat og klar. Har altid haft en tanke om at jeg skulle havde mit første barn inden jeg blev 25 år og mit anden inden jeg blev 30 år. Og Tobias var den jeg gerne ville ha børn med.

Næste morgen tog jeg så graviditetstesten og den blev positiv med det sammen. Jeg stod nærmest og klappet i mine små hænder helt alene ude på badeværelset. Men nu skulle jeg jo ud og fortælle Tobias nyheden. Han stod i køkkenet og da jeg sagde til ham: Jeg er gravid! Så stoppert han helt op og kigget på mig med og sagde. Nej det er ikke rigtigt. Det mener du ikke? Hvordan er det sket? Er du sikker?

Han kørte ud og købte en ny test og den viste også positiv. Og ja så havde jeg en ikke så glad kæreste. Abort var ikke noget jeg ville igennem. Så jeg var fast beslutte at beholde barnet lige meget hvad. Og havde allerede beslutte mig at beholde det da jeg så testen var positiv, uden at ha snakket med Tobias om det først. Stemningen var dårlig og samtalen ikke den sjoveste.

Tobias forældre var jo på besøg, så jeg sendte ham afsted sammen med dem, da de skulle rundt og se Bali. Og så kunne han få snakket med dem alene. Jeg lå der hjemme og havde så travlt med at ringe min mor og lillesøster op. Jeg tudet, græd og fik snakket ud om hvordan jeg følte og havde det. Jeg havde beslutte mig for at hvis Tobias kom hjem om aften og sagde han ikke ville beholde barnet, så ville jeg pakke mine ting og flyve hjem til DK. Længer var den ikke. Men da han kom hjem efter en hel dag med sine forældre, fik vi snakket sammen og var til sidst enig i at nu prøver vi at få det bedste ud af det. Vi måtte tag en dag af gangen og se hvad tiden vil bringe os.

Jeg tror at det kom meget bag på Tobias. Han var ikke klar eller forberedt på at skulle blive far. Også fordi det ikke var noget vi havde snakket om før. I mine øjne så er det jo noget begge skal være enig i og snakke om hvornår man er klar til det. Blive enig i at nu begynder man på at blive gravide. Men nu blev det en, ups, jeg er gravid situation, i stedet for. Desværre!!!! Jeg håber at næste gang jeg bliver gravid og tager den test. Så er det en positiv og glad kæreste jeg får når jeg fortæller det!

På et privat hospital på Bali og får bekræfte at jeg er gravid. 6 uger henne er jeg og skulle føde d. 8 novmber.

Her er jeg 11 uger henne 🙂

Her er jeg 15 uger henne.

Her er jeg 17 uger henne.

Her er jeg 18 uger henne.

Her er jeg 20 uger henne.

Her er jeg 24 uger henne

Her er jeg 27 uger henne.

Her er jeg 30 uger henne.

Her er jeg 32 uger henne.

Her er jeg 34 uger henne.

Her er jeg 36 uger henne.

Her er jeg 40 uger henne. Nogen dage før jeg føder den 6. november 2012.

Dinos Legeland i Ishøj

I lørdags tog vi ud i det nye legeland der er åbnet ude i Ishøj. Vi mødte med min søster, hendes kæreste og deres datter Amelia. Vi var der allerede kl 10.00 får at få det til at passe med Liva og Amelias lur som de skulle havde ved 12 tiden. Der var lidt kø da vi kom men legelandet er så stort at det nærmest var som om vi havde det hele for os selv. Det er 4000 kvadratmeter og fyldt med ruschebaner, boldrum og labyranter i alle højder. Man kan klater og kravle rundt og hoppe i trampolin. Der er et lille område til babyer og børn fra 0-4 år. Det var super godt lavet og de små prinsesser hygges sig virkelig.

Det eneste negative jeg har og sige om Dino´s Legeland er at de ikke har styr på deres Cafe. Vi vente over 40 min på vores mad. Og når man har 2 små børn der er sultne så er 40 min lang tid! ALT FOR LANG TID! Personalet der stod i cafen virket meget stresset og så løb de rundt! I den tid vi stod og vente var der flere tallerkner med mad klar men de råbte ikke nummer op. – man får nummer når man har betalt og bestilt. Og deres nummer gav heller ikke nogen mening. Vi stod i kø, og min søster stod foran Tobias. Så min søster bestilt først og hun fik fx nr 2257, så bestilt vi bagefter og fik nr 2264. Så der gik også længer tid før vi fik mad i forhold til min søster. Og så var deres mad kold da de fik det. Tobias havde bestilt en pastasalat med tun. Men han fik kun salat og tun. Der var INGEN pasta i. Og efter at havde vente i 40 min på den pastasalat med tun, så gad vi ikke gå op og brokke os eller spørge hvor pastaen var? Der var heller ikke nok børnestole. Når man tænker over hvor mange der endelig kommer med babyer og små børn der skal sidde i børnestole når de skal spise, så burde de havde flere. Vi gik rundt og skulle kæmpe os til 2 børnestole får at Liva og Amelia kunne sidde og spise. Så det skal de havde ændret på og få styr på deres cafe.

Ellers ville vi gerne komme igen, men vi spiser bare ikke i deres cafe efter den dårlig oplevelse med ventetid, kold mad, ingen pasta, og kamp om børnestole 🙁Liva faldt i søvn med det sammen vi sat os inde i bilen. Hun tog lige en lur på 3 timer efter vi havde været i Dino´s legeland. Hun har i hvert fald haft det sjovt 🙂

Louis 1 måned gamle.

På billed – Louis har mine 12 måneder klistermærker på sin body som jeg har tegnet og designet til Trold & Blomst. Der er 12 klistermæsker i en pakke som man kan klister på tøjet for hver gang han er blevet en måned ældre. De kan købes inde på Trold & Blomst hjemmeside.

I dag er Louis 1 måned. Tænk at det allerede er en måned siden jeg fødte lillemanden. En måned siden jeg lå i smerter i 8 timer og 48 min for at få ham til verden. Jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af – det går alt for hurtigt. Allerede før jeg fødte lillemanden har jeg været forberedt på at nu vil der igen være baby gråd og skrig, forberedt på at skulle give flaske hver 3 time hvis ikke ofter, forberedt på et barn der kræver lidt mere da han har læbe gumme ganespalte. Så det er klart at tiden går hurtigt og det er helt ok, det er hårdt og det kræver noget, især når jeg også har Liva. Jeg er bare meget træt men jeg elsker hvert et sekund (hader det nok også til tider!) Jeg prøver virkelig at nyde tiden jeg har med ham som lille baby for jeg ved at før jeg får set mig om så sidder han selv, kravler, og går!

Louis er ved at skifte øjenfarve fra den sorte farve som han er født med til grønne – Jeg tror han får ligeså flotte øjne som sin far og søster. Han ligner jo Liva på en prik. De er som to dråber vand når jeg kigger på billeder af hende fra hun var nyfødt og baby. Det er helt vildt, han kommer også til at ligne Tobias. Igen intet af mig i ham ligesom der intet af mig i Liva. Det eneste er at han har mere hår end Liva havde da hun blev født og så er det brunt. Men hans hårfarve kan jo stadig nå at ændre sig med tiden. Nu må vi se hvordan han ender med at se ud når han er lidt ældre. Men jeg kan virkelig ikke se noget af mig i ham – havde jo lidt håbet på at nu hvor Liva ligner Tobias så meget så ville nr to måske få lidt mere af mig i udsende. Men sådan skulle det altså ikke være 🙁 Til gengæld har jeg fået to meget lækker børn 🙂

Jeg er stoppet med at pumpe mælk ud – det var alt for stressene til sidst. Det tog alt for meget tid og jeg følte ikke jeg lavet andet end at pumpe ud og give mad hele tiden. Det skal være hyggeligt og behageligt for os begge og derfor har jeg valgt at stoppe, da det til sidst var noget jeg ikke kunne overskude og blev i dårlig humør af. Tobias var med inde over den beslutning og han var enig i at det nok var det bedste for at jeg også kunne slappe af og nyde min barsel. Også så den ikke kune handlet om mælk, bryster og flasker.

Liva klar det stadig rigtigt godt som storesøster. Hun er så glad for ham og vil stadig hver morgen give kys og kram til ham. Jeg er så glad for at hun har taget så godt i mod ham og elsker ham så højt. Ord som “Min louis” og “Min lillebror” er det hun siger mest. Hun er meget beskyttene over for ham når det kommer til andre – især dem over for vuggestuen. Hvis jeg har Louis med over for at hente hende så kan hun ikke lig at de andre børn kigger på ham. Så skubber hun dem væk, siger “Nej gå, min lillebror” og stiller sig foran dem for at de ikke kan kigge på ham. Hun bliver en fantastisk storesøster, det kan jeg mærke. Og jeg ved at de vil komme til at få det godt med hinanden når de bliver ældre.